Joan Ørting skal skilles: Manden vil være fri
Danmarks mest kendte sexolog går en ny tide i møde. Hun skal skilles fra sin mand gennem 15 år.
Joan Ørting skal skilles.
Joan Ørting skal skilles. Foto: JOHANSEN LINDA/Polfoto


Hun har gjort karriere i at hjælpe andre par med at bevare gnisten og lysten i forholdet, men nu skal sexologen og parterapeuten Joan Ørting og foredragsholderen og storytelleren Carsten Islington skilles.

Det fortæller parret til BT, hvor de også oplyser, at der er flere forskellige årsager til bruddet.

- Jeg kan ikke længere hjælpe Joan i sin karriere. Hun er kommet så langt, hun kan. Nu er det min tur. Jeg vil være fri, og jeg vil ud og give den gas, fortæller Carsten Islington, der i 15 år har været gift med Joan Ørting.

- Det indebærer, at vi går fra hinanden. Vores ægteskab har jo altid været præget af stor frihed fra begge sider. Det er også derfor, Joan har kunnet skabe den store karriere, hun har, siger han.

Joan Ørting og Carsten Islington har tidligere været åbne om, hvordan Joan Ørting med sin mands tilladelse tog sig en elsker udenfor ægteskabet.

- Carsten har bakket meget op om mit liv i mange år. Han har været fantastisk til at støtte mig. Men nu er han kommet til et sted i sit liv, hvor det skal handle om ham, siger Joan Ørting til BT.

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.