Joachim B.'s frække partikollega: Dater kendt komiker
Der er sød musik i luften mellem den 20-årige LA-politiker Nikita Klæstrup og den 43-årige komiker Lasse Rimmer.
Nikita Klæstrup har tidligere gjort sig bemærket ved blandt andet at optræde letpåklædt på forsiden af mandebladet M.
Nikita Klæstrup har tidligere gjort sig bemærket ved blandt andet at optræde letpåklædt på forsiden af mandebladet M. Foto: Facebook


Der er amoriner i luften hjemme hos den nyudsprungne Liberal Alliance-politiker Nikita Klæstrup.

Den 20-årige tidligere Konservative ungdomspolitiker, der blandt andet har været på forsiden af M, er nemlig begyndt at date den 23 år ældre Lasse Rimmer. Det skriver hun selv på sin blog.

- Jeg er bare begyndt at date Lasse Rimmer. Vi har været ude et par gange og jeg synes han er godt selskab, skriver Nikita Klæstrup, der selv vælger at offentliggøre romancen, fordi flere medier allerede er på sporet af den.

Nikita Klæstrup, der i den brede offentlighed især blev kendt efter hun bar en meget udringet kjole til Konservativ Ungdoms 110-års galla, tager også selv forskud på alle spørgsmålene om, hvor seriøst de to kendissers forhold er.

- Jeg ved, at jeg kommer til at få en million spørgsmål om hvor seriøst det er. Så som en indikator på hvor seriøst det er, kan jeg fortælle at han har mødt min kat. Så må I selv tolke på det, lyder det fra den unge politiker, der for nyligt tog springet fra de Konservative til Liberal Alliance.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.