Joachim B. vil stramme: Sæt kontanthjælpen ned til omkring 7.000 kroner
Kontanthjælpen bør ligge på 7.000-7.500 kroner, mener beskæftigelsesordfører for Liberal Alliance Joachim B. Olsen.
Kontanthjælpen bør ligge på 7.000-7.500 kroner, mener beskæftigelsesordfører for Liberal Alliance Joachim B. Olsen.
Kontanthjælpen bør ligge på 7.000-7.500 kroner, mener beskæftigelsesordfører for Liberal Alliance Joachim B. Olsen. Foto: Scanpix arkiv


Det er ikke noget nyt, at beskæftigelsesordfører for Liberal Alliance Joachim B. Olsen gerne vil have kontanthjælpssatsen sænket yderligere. Men i dag har han sat et konkret beløb på, hvor han mener satsen skal ligge skriver BT:

7.000-7.500 kroner vil være et passende niveau, mener ordføreren. På den måde kommer kontanthjælpen til at ligge på nogenlunde samme niveau som en ungeydelse. Det vil give et system, der er mere sammenligneligt med det svenske, siger Joachim B. Olsen.

- Danske kontanthjælpsmodtagere har simpelthen en levestandard, der er markant højere end i vores nabolande. Der er der folk, der går på arbejde hver dag, som får væsentligt mindre. Og alligevel omtaler vi det som en kæmpe katastrofe, hver gang en kontanthjælpsmodtager i Danmark får en lille smule mindre. Det er lidt underligt, siger han til BT.

Han kalder det moderne kontanthjælpsloft for uambitiøst. For justeret man for købekraft ligger danske kontanthjælpsmodtagere stadig markant over, hvad de får i Sverige, siger han.

- Økonomiske incitamenter virker, men der skal mere til. Vi skulle have kigget mere på vores nabolande, siger han til BT.



Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.