Joachim B.: Sindssygt ikke at legalisere hash
Det er sindssygt at holde fast i en en politik om, at cannabis skal være ulovligt, mener Joachim B. Olsen.
"Einstein sagde, at definitionen på sindssyge er at gentage den samme handling igen og igen og forvente et andet resultat hver gang. Det er lidt det, man gør her," siger Joachim B. Olsen om den politik, der i dag føres omkring cannabis.
"Einstein sagde, at definitionen på sindssyge er at gentage den samme handling igen og igen og forvente et andet resultat hver gang. Det er lidt det, man gør her," siger Joachim B. Olsen om den politik, der i dag føres omkring cannabis. Foto: Scanpix


Det skal ikke være forbudt at ryge en joint.

I hvert fald ikke, hvis det står til Liberal Alliances Joachim B. Olsen. Politikeren har i et opslag på Facebook delt en artikel om effekterne af en legaliseret marijuana i den amerikanske stat Colerado.

Staten Colorado har legaliseret marijuana. Det gav sidste år 464 millioner kroner i skatteindtægter. Der bor 5,3 millioner mennesker i Colorado. Just sayin', skriver politikeren i opslaget.

Staten Colorado har legaliseret marijuana. Det gav sidste år 464 millioner kroner i skatteindtægter. Der bor 5,3 millioner mennesker i Colorado. Just sayin'

Posted by Joachim B. Olsen on 16. september 2015

Og der er flere argumenter for, hvorfor man også bør legalisere rusmidlet i Danmark, siger Joachim B. Olsen, da Avisen.dk ringer til ham.

- Det bør ikke være forbudt at ryge cannabis. Det handler om personlig frihed. Voksne myndige mennesker skal ikke behandles som børn. Er der nogle der ønsker at ryge cannabis, så må de selv om det, siger han og uddyber:

- Der er en relativ stor andel af befolkningen, der af og til bruger det her rusmiddel og ingen problemer har med det. De klipper deres hæk, slår deres græs og passer deres børn og deres job. Og engang imellem ryger de cannabis, ligesom de engang imellem drikker et glas rødvin. De nyder dette rusmiddel. Det er er et selvstændigt argument for, at det skal være tilladt.

Sindssygt at blive ved med at gøre det samme

Derudover mener den liberale politiker også, at der er et økonomisk argument for at legalisere cannabis. Det handler om udbud og efterspørgsel.

- Cannabis er en meget lidt prisfølsom vare. Efterspørgslen på cannabis ændres stort ikke, selvom prisen stiger. Den gennemsnitlige bruger er ligeglad med om en joint koster 40 eller 60 kroner. Det betyder altså bare, at hvis prisen stiger, fordi der er en risiko ved at blive taget, så er der flere penge at tjene ved at sælge det, siger han.

Hvor mange penge det ville indbringe den danske statskasse, at legalisere cannabis vil Joachim B. Olsen ikke gætte på.

- Men i dag får vi 0 kroner ind, som vi ikke kan bruge på andre ting som eksempelvis behandling eller forebyggelse, siger han.

Han mener, at det er sindssygt at holde fast i en politik, der ikke virker.

- Einstein sagde, at definitionen på sindssyge er at gentage den samme handling igen og igen og forvente et andet resultat hver gang. Det er lidt det, man gør her. Man har gjort det samme i årtier uden effekt, siger Joachim B. Olsen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.