Joachim B og Co's ungdomsfraktion: Tak til Ryanair
Mens københavns overborgmester ligger i åben Twitter-krig med de irske luftkøbmænd Ryanair, takker Liberal Alliances Ungdom lavprisselskabet.
Et skulderklap til Ryanair fra Liberal Alliances Ungdom. Her mener man, at Ryanair vil øge velstanden og velfærden i Danmark.
Et skulderklap til Ryanair fra Liberal Alliances Ungdom. Her mener man, at Ryanair vil øge velstanden og velfærden i Danmark. Foto: Screendump Liberal Alliances facebookside


Liberal Alliance Ungdom demonstrerer med en ny plakat deres utvetydige opbakning til det irske lavprisselskab og deres forretningsmodel.

På Facebook skriver organisationen, at man skal huske alt det gode, selskabet gør:

“Når der kommer billigere flybilletter, er det muligt for langt flere mennesker at rejse. For eksempel den lavtlønnede og den studerende. De billige billetter frigør også penge hos de rejsende, som de herefter kan benytte på andre goder og services, der totalt set skaber øget vækst, beskæftigelse og velstand,” lyder det fra de unge liberale.

De mener, at Ryanair ikke alene øger velstanden, men også velfærden i Danmark.

Fagbevægelsen er af en noget anden opfattelse og har varslet konflikt mod selskabet, der nægter at indgå overenskomst. Arbejdsretten er ved at behandle sagen, der skal afgøre om fagbevægelsen må indlede en sympatikonflikt, der kan lamme Ryanairs aktiviteter i Danmark.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.