Spydig ”kærlighedssang” til Joachim B. efter kvinde-debat
Komponist og tekstforfatter forvandlede læserreaktioner til sangen ”Min genetik og mig”.
Af Christian Steffens Nielsen
MERE
Komponist og tekstforfatter Karina Willumsen fik to timer til at skrive en sang på baggrund af læserreaktionerne.
Komponist og tekstforfatter Karina Willumsen fik to timer til at skrive en sang på baggrund af læserreaktionerne. Foto: Screendump fra Facebook


Ӂh, Joachim, du kan ikke sige nej,
til min genetik og mig”

Sådan lyder en af stroferne i en helt nykomponeret sang til ære for Liberal Alliances Joachim B. Olsen.

Den har godt nok hverken ramt hitlisterne eller Spotify endnu, men nummeret er allerede blevet spillet i radioen.

Forvirret? Forklaringen kommer her:

Det er radiostationen Radio24syv, der har været igangsætter til det alternative stykke musik. Onsdag havde de inviteret Joachim B. Olsen i studiet til en debat om politikerens meget omdiskuterede udtalelse i en artikel fra Avisen.dk om, at ”der er noget medfødt i os, som gør, at kvinder gennemsnitligt set måske har mere lyst til at være derhjemme med børnene, mens mændene arbejder.”

Radio24syvs læsere kommenterede undervejs debatten ved at indsende sms’er – og det er netop disse sms’er, som blev omdrejningspunkt for kvadet til beskæftigelsesordføreren fra Liberal Alliance.

Komponist og tekstforfatter Karina Willumsen fik to timer til at skrive en sang på baggrund af læserreaktionerne.

Resultatet blev torsdag spillet live på Radio24syv, og sangen blev efterfølgende lagt ud på kanalens Facebook-profil under overskriften ”En kærlighedssang til ”store, stærke” Joachim B. Olsen.

Lyt med her:

En kærlighedssang til ”store, stærke” Joachim B. Olsen.

Opslået af Radio24syv på 11. februar 2016

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.