Joachim B. afslører: Denne S-politiker har jeg stor respekt for
Han er en god og fair debattør. Sådan siger Joachim B. Olsen om en af de politikere, som han trods store menings-forskelle har sympati for.
Foto: SCANPIX arkiv


I valgkampen fyger det med politiske beskydninger. Lars Løkker langer ud efter Helle Thorning-Schmidt - og vice versa.

Det er derfor ret forfriskende, at Kristeligt Dagblad i en artikelserie har bedt politikerne sige noget fordelagtigt om en modstander.

I weekenden var turen kommet til Liberal Alliances berømte politiker Joachim B. Olsen. Hans roser går til en fremtrædende Socialdemokratisk folketingskandidat, der er uddannet murer og stiller op for sit parti på Vestegnen. Han er tidligere næstformand i SF - og ja, du har måske gættet, at der er tale om Mattias Tesfaye, som Joachim B. Olsen kalder for "en rigtig god og meget fair debattør" med nogle sunde værdier, et stort nærvær og en ordenlig debattone.

Han debatterer på en ordentlig måde. Han har ikke nogle af de debat-unoder, der florerer lidt for mange af på venstrefløjen, siger Joachim B. Olsen til Kristeligt Dagblad.

Han kalder Tesfaye for en pragmatisk socialdemokrat - og sådan nogle kan han godt lide, siger han. Joachim B. Olsen filosoferer over, at sympatien måske skyldes, at han selv kommer fra en socialdemokratisk familie. Og så peger han på, at der jo bare er nogle, man har bedre kemi med end andre.

- I debatter bliver han heller aldrig skinger. Han er meget saglig, og han er god til faktisk at lytte til sin modstanders argumenter, lyder de pæne ord.

Læs hele interviewet her - og se de øvrige interview i rækken

En ordentlig politiker. Sådan betegner Joachim B. Olsen Mattias Tesfaye. Arkivfoto: Scanpix

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.