Jes Dorphs kone efter alko-tilståelse: "Jeg er så rørt"
Jes Dorph-Petersens kone er rørt over den modtagelse, som nyheden om mandens alkohol-forbrug har fået.
Jes Dorph Petersen med konen Louise, der er taknemmelig over støtten.
Jes Dorph Petersen med konen Louise, der er taknemmelig over støtten. Foto: SCANPIX arkiv


Jes Dorph-Petersen meldte i går ud, at han tager orlov fra jobbet som studievært på 'Go' aften, Danmark' for at komme i behandling for et alkoholmisbrug.

Det medførte en del skriverier i medierne, men størstedelen har handlet om den opbakning, som den populære tv-vært får fra flere sider.

Og Jes Dorphs kone, Louise Dorph-Petersen Houvenaeghel, er glad for, hvordan nyheden om mandens alkoholmisbrug er blevet modtaget. Hun udtrykte onsdag aften sin taknemmelighed i en statusopdatering på Facebook.

"Vågnede op og tænkte at denne dag kunne blive en af de mest smertefulde. I stedet blev den, takket være jer og en presse der respekterer vores ønske om fred og ro, til en dag hvor jeg kan falde i søvn fuld af varme og kærlighed. Jeg er så rørt over hvor gode vi alle forstår at være ved hinanden når vi viser sårbarhed og ærlighed. TAK!" skriver Louise Dorph-Petersen Houvenaeghel.

Avisen.dks Facebook-brugere er også fulde af respekt for tv-værten og giver ham et par skulderklar med på vejen.

"Det er ikke nogen skam at være alkoholiker. Men det er en skam ikke at gøre noget ved det," siger Finn.

En anden bruger, Marian, roser udover Jes Dorph selv også tv-værtens nuværende chef på Go' aften Danmark for at give sin ansatte tid til behandlingen.

"Det er den gode chef som bakker op og giver tid respekt til redaktøren, og samtidig TAK til Jes Dorph for at tale åbent om et ekstremt tabuiseret emne! Det er en rollemodel for andre med alkoholmisbrug!

Deltag selv i debatten på Facebook via opslaget nedenfor.

En ærlig udmelding fra den tidligere mr. News, der ikke er bange for at tale åbent om sine alkoholproblemer.

Posted by Avisen.dk on 2. september 2015

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.