Debatten om, hvordan flere indvandrere og flygtninge kommer i arbejde, kører lige nu derudaf.
Og emnet vil efter alt at dømme være højt på dagsordenen, når trepartsforhandlingerne går i gang på torsdag.
Men for Ümit Kirdil er det langt fra en ny problematik. Han har i 21 år kæmpet for at få lov at bidrage til samfundet.
Det skriver han i et debat-indlæg på Politiken.dk.
- Jeg kan desværre ikke hjælpe et samfund, som afviser mig, min viden og mine færdigheder gang på gang, skriver Ümit Kirdil i debatindlægget.
Gode kvalifikationer
Da han i midten af 90'erne kom til landet for at flytte sammen med sin danske kone, var han sikker på, at han hurtigt ville kunne finde et job.
Ümit Kirdil var uddannet ingenør og havde derudover erhvervserfaring som pressefotograf. Han var derudover begyndt at lære dansk, før han kom til landet.
Men det skulle vise sig, at hans kvalifikationer ikke var til megen hjælp.
Efter et mislykket forsøg som selvstændig var han arbejdsløs i otte år. Til sidst fik han job som buschauffør.
- Men jeg var tom indeni og havde brug for intellektuelle udfordringer, selv om der kom et pænt beløb ind på kontoen hver måned, skriver Ümit Kirdil.
Afvist som frivilig
Da Ümit Kirdil ikke kunne bruge sine kvalifikationer i et arbejde, forsøgte han i stedet utallige gange at blive frivillig.
Men også her blev han mødt af den ene afvisning efter den anden.
Blandt andet blev han afvist som lektiehjælper på grund af sin høje alder. På det tidspunkt var han i 50'erne.
Derfor er han nu begyndt på en læreruddannelse. Men når han er færdig med den, vil han være 60 år.