Jarlov om Mascha Vang: Irriterende at hun tjener mere end mig
Rasmus Jarlov skal passe på. Mascha Vang har det med at kastrere mænd.
Så blev officielt: Rasmus Jarlov og Macha Vang danner par.
Så blev officielt: Rasmus Jarlov og Macha Vang danner par. Foto: Scanpix/arkiv

Bloggeren Mascha Vang og den konservative politiker Rasmus Jarlov har datet længe, men nu melder de officielt ud, at de er kærester.

Det sker selvfølgelig via de sociale medier, hvor den konservative politiker Rasmus Jarlov linker til kærestens blog.

Ud over at konstatere, at han har "scoret langt over evnen og er nu kæreste med Mascha", så må han også indrømme, at det nok er Mascha Vang, som har bukserne på på den økonomiske front:

- Hun er knivskarp, har en kæmpe forretning og styrer de sociale medier, sit blogunivers, sit tøjmærke og alt muligt andet med sikker hånd. Lidt irriterende at hun vist tjener mere end mig, men det må jeg leve med, skriver Rasmus Jarlov.

Det skal være en mand med stort M

At parret tilsyneladende tager samme udgangspunkt i at bevare værdierne, bekræfter Mascha Vang på sin blog. Her skriver hun blandt andet, at hendes veninder synes det er uforudsigeligt, hvilke mænd hun går efter:

- For mig betyder det enormt meget at det er MÆND. Eller sådan er det hvert fald blevet. Det vægter enormt højt hos mig at man har sine værdier og moral i orden, og det er selvfølgelig forskelligt hvordan man vurderer den slags, men jeg er nok ret gammeldags og ordentlig på det område, skriver Mascha Vang, som blandt andre har været kærester med komikeren Andreas Bo og har et barn med racerkøreren Nicolas Kiesa.

Pas på bollerne, Rasmus

Mascha Vang fortæller desuden, at hun ikke er så meget til dyre ure, sixpacks og Ferrari'er. Hun vil hellere have en mand med personlighed og hjerne end muskler. Hun synes også at vilje, ambitioner og talent er sexet.

- Jeg skal kunne se op til min mand og han skal være i stand til at trumfe mig på mange områder, da jeg har det med at kastrere de fleste jeg kommer i nærheden af.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.