Japans bedste mandlige tennisspiller Kei Nishikori er færdig ved grand slam-turneringen Wimbledon.
Onsdag trak den femteseedede japaner sig med en skade, som han pådrog sig allerede i opvarmningsturneringen i Halle før Wimbledon.
Nishikori forværrede skaden i slutningen af mandagens kamp i første runde ved Wimbledon, som endte med en sejr i fem sæt over italieneren Simone Bolelli efter tre en halv times spil.
- Det er en den samme skade, som eller var blevet bedre inden den første kamp. Jeg troede, jeg ville blive klar.
- Men i den sidste kamp gjorde det for ondt i femte sæt, og da det også gjorde ondt at gå og løbe i dag, så besluttede jeg ikke at spille, siger 25-årige Nishikori.
Japaneren skulle have spillet mod Santiago Giraldo på Centre Court, men colombianeren går nu videre uden at spille.
/ritzau/