Japansk elitesvømmer nægter at have stjået kamera
Naoya Tomita blev smidt ud af de asiatiske mesterskaber, og den tidligere verdensmester er idømt halvandet års karantæne fra bassinet.
Henter afspiller ...
/ritzau/


En japansk elitesvømmer stillede torsdag op til pressemøde i Japan, hvor han erklærede sig uskyldig i at have stjålet et kamera fra en pressefotograf tilbage i september.

Den 25-årige Naoya Tomita indrømmede ellers over for politiet i Sydkorea, at han havde puttet kameraet i sin taske ved Asian Games, efter en fotograf havde glemt kameraet ved siden af et af bassinerne. Men de indrømmmelser trak Tomita tilbage torsdag.

'Jeg stjal ikke kameraet. Jeg skulle have fastholdt på politistationen, at jeg ikke gjorde det. Men jeg var svag, og jeg skabte en masse problemer. Det er jeg fyldt med dårlig samvittighed over,' forklarede Naoya Tomita.

Den tidligere verdensmester i 200 meter brystsvømning er blevet fyret fra sit hold, og han har desuden fået karantæne frem til april 2016.
Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup Sørensen

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.