Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Japan: Amnesty frygter bølge af henrettelser

Regeringspartiet i Japan beskyldes af Amnesty International for at have brudt løfte om at debattere dødsstraf.

28. sep. 2012 kl. 02:59
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Frygten for en ny bølge af henrettelser i Japan er taget til, efter at to dødsdømte torsdag blev aflivet ved hængning. Dermed er syv personer blevet henrettet i år. Amnesty International frygter, at endnu flere dødsdomme vil blive eksekveret.

Den 65-årige Sachiko Eto blev henrettet for at have været med til at dræbte seks mennesker i midten af 1990'erne i forbindelse med djævleuddrivelser. Desuden blev den 39-årige Yukinori Matsuda henrettet. Han var dømt for at begået to rovmord i 2033.

- Henrettelserne af Matsuda og Eto er overlagte og koldblodige mord udført af den japanske stat, siger Roseann Rife, leder af Amnesty Internationals afdeling for Østasien.

Sachiko Eto er den første kvinde, der er blevet henrettet i Japan i over 15 år. I 2011 gennemførte landet for første gang i næsten to årtier ingen henrettelser.

131 dømte sidder på dødsgangene i de japanske fængsler ifølge Amnesty International.

Amnesty beskylder regeringspartiet Det Demokratiske Parti for at brudt et løfte om at indlede en national debat om dødsstraf.

Justitsminister Makoto Taki er tilhænger af den gældende lov og har i sine fire måneder som minister autoriseret fire henrettelser. Forrige gang den 3. august da to mænd blev henrettet.

- De seneste henrettelser latterliggør Det Demokratiske Partis løfte om at indlede en debat om at afskaffe dødsstraf. Den debat bør finde sted, og regeringen bør indføre et øjeblikkeligt moratorium for henrettelser, siger Roseann Rife.

Japan tilhører det mindretal på cirka en tredjedel af verdens lande, som fortsat anvender dødsstraf. De gennemføres i Japan altid ved hængning og som regel uden for offentlighedens søgelys.

Typisk bliver de dømte orienteret få timer før henrettelsen. Deres familier får først besked, når henrettelsen er gennemført.

/ritzau/

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites