Danmarks nye fattige - hvor skal de bo?
Janni mister sin bolig: "Det er regeringens skyld, ikke flygtningenes"
Kontanthjælpsloftet var i spil længe før flygtningekrisen, så Janni vil ikke give flygtningene skylden for, at hun nu mister sin bolig.
Af Lærke Øland Frederiksen
MERE
Når Janni bliver ramt af kontanthjælpsloftet mister hun 2.800 kroner i boligsikring og kan ikke betale sin husleje på 7.200 kroner om måneden eksklusiv forbrug.
Når Janni bliver ramt af kontanthjælpsloftet mister hun 2.800 kroner i boligsikring og kan ikke betale sin husleje på 7.200 kroner om måneden eksklusiv forbrug. Modelfoto: SCANPIX arkiv


Alle de billige boliger går til flygtninge, og derfor kan danskere, der bliver ramt af kontanthjælpsloftet, ikke finde noget billigere at bo i.

Sådan lød mange af kommentarerne på Facebook, efter kontanhjælpsmodtageren Janni stod frem i Avisen.dk og fortalte, at hun ikke kan betale sin husleje, når hun til oktober bliver ramt af kontanthjælpsloftet.

Hun mister 2.800 kroner og er derfor tvunget til at flytte fra sin bolig.Den enlige mor Janni bliver ramt af det nye kontanthjælpsloft.Og kommunen kan ikke hjælpe med at finde nyt at bo i:

Opslået af Avisen.dk på 9. februar 2016

Men det er ikke på grund af flygtningekrisen, at Janni og hendes to børn mister deres bolig og nu må flytte ind på et værelse hos noget familie. Det er regeringens skyld, understreger hun.

- Venstre talte om et kontanthjælpsloft allerede før valget, længe før der begyndte at komme så mange flygtninge til Danmark. Så det er dem, vi må vende vores frustration imod, siger hun til Avisen.dk.

Janni står til at miste 2.800 kroner i boligsikring, og hendes kommune, Frederiksund, har meddelt hende, at den desværre ikke kan hjælpe med at finde noget billigere at bo i

Janni ønsker at være anonym, men redaktionen kender hendes identitet. Læs hele hendes historie her.

Søg asyl

På Facebook opfordrer andre læsere Janni til at anskaffe sig et falsk syrisk pas og søge asyl i Danmark. Så ville hun få en bedre behandling, mener de.

Men selvom Janni er frustreret over sin egen situation, ville hun aldrig bytte med en flygtning fra Syrien.

- Mine problemer er små i forhold til deres. Jeg mister mit hjem, men jeg priser mig lykkelig for, at jeg ikke har været igennem alt det, de har været igennem, siger hun.

De mange kommentarer kommer dog ikke bag på Janni.

- Jeg vidste godt, de ville komme, for flygtningene får jo hug uden lige. Men dem, der kommer fra krig og ødelæggelser, de skal have en værdig hjælp i Danmark, de skal ikke svines til og udstilles, siger hun.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.