Jamen Blunt blev verdenskendt, da han skrev sange om smukke kvinder. Og selv om modellen Natasha Archdale sikkert tit har hørt 'You're Beautiful' fra Blunt læber, var det ikke nok.
Hun er ifølge femalefirst.co.uk gået fra stjernen.
De to har dannet par siden januar i år, men den smukke brunette mener, at James Blunt brugte alt for meget tid i studiet i stedet for på hende og deres forhold.
"James og Natasha var et virkeligt godt par. Men det sivede lige så stille ud. Det blev meget åbenlyst, at de ville forskellige ting. Hun ville sove længe med ham i armene, mens han hellere ville øve sig ved sit klaver og skrive sange," siger en kilde til Britain's News of the World.
Den britiske sanger har også været kærester med modellen Petra Nemcova. Deres forhold gik i stykker sidste år.