Jakob Ankersen sikrer IFK Göteborg-sejr i overtid
Jakob Ankersen scorede begge mål, da IFK Göteborg vandt 2-1 i den svenske liga mod Halmstad.
Jakob Ankersen - her for Esbjerg - scorede begge mål i IFK Göteborgs sejr over Halmstad.
Jakob Ankersen - her for Esbjerg - scorede begge mål i IFK Göteborgs sejr over Halmstad. Foto: BROHUS ANDERS/Polfoto


Den tidligere Esbjerg-spiller Jakob Ankersen blev dagens helt, da topholdet i den svenske liga, IFK Göteborg, søndag slog agterlanternen, Halmstad, med 2-1 på udebane.

Ankersen tegnede sig for begge mål - det sidste i kampens tillægstid.

Den danske offensivspiller bragte planmæssigt sit hold på 1-0 efter et kvarter, men hjemmeholdet så ud til at tage et overraskende point med udligningen 10 minutter før tid.

Men Ankersen ville det anderledes og scorede sejrsmålet efter de 90 minutters udløb.

Ud over den dobbelte målscorer spillede også landsholdsangriberen Lasse Vibe hele kampen.

Med sejren konsoliderede Göteborg sin førsteplads. Afstanden er fem point til nummer to, Elfsborg, der senere søndag kan reducerede til to point med en sejr.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.