Jagen på efterlyst abe fortsætter: Det kan ende med en aflivning
Der er fortsat ingen spor efter den abe, der forsvandt fra Blåvand Zoo i fredags.
En berberabe slap fredag fri fra sit bur i Blåvand Zoo og er stadig ikke fundet.
En berberabe slap fredag fri fra sit bur i Blåvand Zoo og er stadig ikke fundet. Foto: Syd- og Sønderjyllandspoliti


I dagevis har Blåvand Zoo været på jagt efter en berberabe, der fredag slap fri fra sin indhegning.

Selv om flere har set aben i lokalområdet, er den fortsat på fri fod.

Men kommer Torben Larsen, der er ansat som skytte hos Blåvand Zoo, tæt på aben, vil den efter alt at dømme blive skudt med en riffel

Det skriver Jubii.dk.

- Det ender nok desværre med en aflivning, siger skytte Torben Larsen.

Han peger på, at der er flere gode grunde til, at den unge berberabe skal aflives med riffel frem for blot at blive bedøvet:

- Hvis vi bedøver ham, tager det 5-10 minutter, alt efter hvor godt pilen sidder - men hvor finder vi ham så henne, hvis vi finder ham? Og den mere alvorlige bagside af den medalje er, at når så han vågner op, hvis han gør det af sig selv, vil han være svimmel og konfus. Og så taler vi om et aggressivt dyr, forklarer Torben Larsen til Jubii.dk.

Mandag har skytte Torben Larsen ingen ide om, hvornår han finder den undslupne abe.

De seneste dage har han brugt alle døgnets lyse timer på eftersøgningen, og flere gange har han kravlet rundt i vådt budskabs.

Til borgere i lokalområdet har Torben Larsen således en opfordring:

- Ring til os. Jo hurtigere vi får få besked om, hvor han er, jo hurtigere kan jeg være ude og forsøge at finde ham.

Der var i weekenden en del forvirring, da det i forsøgte omgang forlød, at der var tale om en bavian på fri fod. Det blev dog senere præciseret, at der er tale om en berberabe.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.