Jackman behandlet for kræft for tredje gang
Skuespilleren Hugh Jackman får sin tredje behandling for hudkræft på under ét år. Ifølge Jackmans repræsentanter har skuespilleren det godt.
Billedet er fra maj måned, hvor skuespilleren Hugh Jackman netop var blevet opereret for hudkræft for anden gang. Nu er han ramt igen af den frygtelige sygdom.
Billedet er fra maj måned, hvor skuespilleren Hugh Jackman netop var blevet opereret for hudkræft for anden gang. Nu er han ramt igen af den frygtelige sygdom. Foto: Charles Sykes/CHARLES SYKES/INVISION/AP


En frygtelig nyhed har endnu en gang ramt skuespilleren Hugh Jackman.

Den 46-årige australier er blevet diagnosticeret og behandlet for hudkræft for tredje gang på under et år. Det fortæller hans repræsentant til E! News. Derudover lyder der ikke andet om Jackmans tilstand, end at han "har det godt."

Skuespilleren har endnu ikke selv kommenteret på, at hudkræften er vendt tilbage, men tirsdag lagde Jackman et billede af en reklame for solcreme på sin Instagram-profil.

"Les Misérables"-stjernen har siden den første diagnose i november 2013 været meget åben omkring forløbet, og under sin anden behandling i maj i år lagde han en selfie på Instagram med et plaster på næsen efter indgrebene mod kræften. Efter behandlingen opfordrede og understregede skuespilleren på det kraftigste til at bruge solcreme - noget, han ikke selv tidligere har gjort.

- Lad være med at gøre, som jeg gjorde som barn. Tro mig, I skal forebygge det, bruge solcreme og sørge for at blive tjekket ofte, sagde han til E! News.

Dengang lød det optimistisk fra Jackman, at hans chancer for helbredelse heldigvis er store.

- Det er den mindst alvorlige type hudkræft, men den skal selvfølgelig behandles med det samme, så den ikke spreder sig.

I lørdags indsamlede TV 2s "Knæk Cancer"-kampagne 153 millioner ind til Kræftens Bekæmpelse. Ifølge tal fra Kræftens Bekæmpelse rammes 10.600 danskere årligt af samme kræftform som Jackman.

Newspaq

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.