Ja-siden fører: Men flest er i tvivl om retsforbehold-afstemning
Noget tyder på, at vælgerne begynder at tage stilling til retsforbeholdet. Det gavner tilsyneladende ja-siden.
De første valgplakater i forbindelse med afstemningen om retsforbeholdet er allerede hængt op.
De første valgplakater i forbindelse med afstemningen om retsforbeholdet er allerede hængt op. Foto: ANDERS RYE SKJOLDJENSEN/POLFOTO


Hvis man kunne stemme "ved ikke" ved folkeafstemningen om retsforbeholdet den 3. december, ville det være en sikker vinder. Det har adskillige meningsmålinger om, hvorvidt det er en god idé at erstatte retsforbeholdet med en såkaldt tilvalgsordning, vist.

Den seneste meningsmåling, Voxmeter har foretaget for Ritzau, er ingen undtagelse. 36,5 procent af de 1010 adspurgte personer er i tvivl om, hvad de skal stemme.

Men sammenligner man målingen med en helt tilsvarende måling en uge tidligere, er der måske lidt håb at hente for de partier og organisationer, der anbefaler at stemme ja ved folkeafstemningen.

Ja-siden er nemlig gået frem, så 33 procent af svarpersonerne nu angiver at ville stemme ja til at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning. I målingen en uge tidligere var det kun 26,9 procent, der svarede, at de ville stemme ja.

Andelen af personer, der vil stemme nej, er nogenlunde uændret, mens andelen af tvivlere er faldet til 36,5 procent fra 42,3 procent i den foregående måling.

Men ja-partierne bør ikke juble alt for højt over målingen, advarer Derek Beach, der er lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet og forsker i EU og folkeafstemninger.

- Det, jeg har set i mine undersøgelser, er, at der er et flertal af dem, der svarer "ved ikke", der er meget skeptiske over for EU.

- 60 procent af de folk vil, hvis de stemmer, formentlig stemme nej, siger Derek Beach.

Ja-partierne er først for alvor begyndt at føre kampagne i løbet af den seneste uge, men Derek Beach vil ikke på den baggrund konkludere, at kampagnerne allerede har rykket vælgerne.

- Vi ved fra forskning, at folk stemmer på baggrund af deres grundlæggende holdninger.

- Kampagner kan give information, og det kan gøre, at nogle af "ved ikke"-stemmerne, der i forvejen var disponeret for at stemme ja, har fået koblet deres grundlæggende holdning til det, de skal stemme om, siger han.

Derek Beach forudser, at en stor del af de vælgere, der er i tvivl om, hvad de skal stemme, vil blive hjemme. Forskeren regner ikke med, at valgdeltagelsen bliver meget over 60 procent.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.