Nu er der ikke længe til, du skal i stemmeboksen for at sætte dit kryds ved enten et "ja" eller "nej" til, om vi skal beholde det retsforbehold, vi har haft siden 1993.
Men hvad er der egentlig på spil den 3. december?
Avisen.dk hjælper dig til at forstå, hvad vi stemmer om til folkeafstemningen om retsforbeholdet.
Hvor stor magt vil du give politikerne?
Hvis vi stemmer ja til at droppe vores nuværende forbehold, får vi i stedet en tilvalgsordning.
Ordningen betyder, at Folketinget fra sag til sag skal beslutte, om en EU-lov er i dansk interesse.
Politikerne på Christiansborg behøver altså ikke at udskrive folkeafstemning, før de indfører nye EU-retsregler i Danmark.
Nej-siden mener ikke, det er rimeligt, at det er Folketinget og ikke befolkningen, der kan stemme ja eller nej til, om Danmark skal afgive suverænitet til EU.
Venstre, Socialdemokraterne, Radikale, Socialistisk Folkeparti og de Konservative vil gerne have, at Danmark tilslutter sig de 22 retsakter i det eksisterende forbehold.
Men 10 af EU’s retsakter vil ja-partierne fortsat ikke være en del af. Det gælder blandt andet forbehold overfor fælles asyl- og indvandringspolitik.
Alternativet er for et ja, men er uenig med de øvrige ja-partier om, hvordan Danmark skal deltage.
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU går ind for et nej.
Kilder: dr.dk
UDVID 
Flere fælles regler og love
Vores retsforbehold betyder, at vi ikke skal følge EU-regler om retlige og indre anliggender.
Det kan eksempelvis dreje sig om samarbejde med de andre EU-lande. Vi behøver for eksempel ikke at have fælles love om bekæmpelse af terror, menneskehandel, børneporno og narkohandel.
Men det er værd at notere sig, at EU i dag i højere grad har gjort lovgivningen på retsområdet overstatslig.
Eksempelvis skal EU-lovgivningen om strafferet og politi fremover være overnationalt. Hvis forbeholdet bevares vil Danmark altså få mindre indflydelse på EU-reglerne.
Som tommelfingerregel kan man sige, at der sker flest ændringer, hvis vi stemmer ja.
Hvis det bliver et nej...
... beholder vi de 22 retsforbehold.
På den måde vil en del love og regler forblive, som de er i dag.
... Danmark risikerer at ryge ud af Europol.
En af de forhold, der vil ændre sig mest, hvis vi stemmer nej, er, at Danmark står til at ryge ud af det europæiske politisamarbejde Europol.
Hvis det bliver et ja….
… vil mere danske lov blive lavet i Bruxelles.
Ja-siden mener, at Danmark stadig får nok indflydelse på lovene. Nej-siden mener derimod, at vi dermed afgiver for stor demokratisk indflydelse. Justitsministeriet vurderer, at Danmark afgiver suverænitet, hvis vi ændrer retsforbeholdet til en tilvalgsordning.
… kan Folketinget bestemme, om Danmark fremover skal være med i dele af EU’s fælles asyl- og udlændingeregler.
Men ja-partierne har lovet hinanden, at de kun vil stemme ja, hvis alle partierne er enige om et ja.
Og statsministeren, Lars Løkke Rasmussen (V), har lovet, at befolkningen skal til endnu en folkeafstemning, hvis et flertal i Folketinget stemmer for deltagelse i fælles asyl- og udlændingepolitik i EU.
... forbliver Danmark i Europol.
Nej-siden mener dog, at Danmark kan lave en parallelaftale med EU om at deltage i Europol-samarbejdet.
… vil EU-regler blive mere bestemmende for, hvordan vi i Danmark straffer grænseoverskridende kriminalitet.
Det drejer sig blandt andet om menneskehandel. Efter alt at dømme bliver særligt den danske lovgivning for cyberkriminalitet skærpet.
… kommer der fælles regler om forældremyndigheder mellem borgere fra forskellige lande.
Det betyder, at retten om forældremyndigheden over et barn af forældre fra forskellige EU-lande fremover træffes i det land, hvor barnet opholder sig mest.
… bliver Danmark en del af forhandlingerne om et fælles europæisk passagerliste-system (PNR).
Systemet skal registrere alle flypassagerer, der rejser ind i og ud af EU. Formålet er at afværge terrorister. Nej-siden mener, at det medfører massiv overvågning af private borgere, der rejser med fly.
... får danske virksomheder i højere grad samme vilkår som andre i EU.
Ja-siden mener, det er en fordel for danske virksomheders konkurrenceevne.
… bliver vi en del af konkursforordningen.
Ja-siden mener, at det vil stille danske virksomheder bedre i konkurssager.
Nej-siden er omvendt bekymret over en gensidig anerkendelse af konkurserklæringer i EU-lande. Nogle på nej-siden tvivler på, om vi kan have tillid til retssystemerne i de andre EU-lande.
Kilder: 3december.dk, dr.dk, bt.dk og b.dk