En landejendom i Sperone nær Napoli blev søndag morgen stormet af italiensk politi.
Her opholdt to af Italiens farligste eftersøgte forbrydere sig.
62-årige Pasquale Russo blev anholdt efter at have været på flugt siden 1995, da han blev anklaget for mord og bortskaffelse af lig.
Hans bror, 47-årige Carmine Russo, har gemt sig for politiet siden 2007.
Anholdelsen søndag skete blot dagen efter den mest magtfulde af Russo-brødrene, 51-årige Salvatore, blev arresteret på en kyllingefarm.
Han er leder af en gren af den napolitanske mafia, Russo-klanen fra byen Nola. Indtil weekenden havde holdt klanen omkring 40 byer i Napoli-området i et jerngreb.
"Det er et hårdt slag for Camorra'en (den napolitanske mafia, red.)," siger den italienske indenrigsminister Roberto Maroni.
Den napolitanske mafia menes at have omkring 5.000 medlemmer.
Aktiviterne tæller eksempelvis narkohandel, smugling og pengeafpresning.
Hvordan forbryderorganisationen opstod vides ikke med sikkerhed, men den kan stamme helt tilbage fra det 16. århundrede og være en udløber af den hemmelige spanske organisation Garduna, der blev grundlagt i 14.17.