Islands Fodboldforbund: Danskernes Parti laver "hadpropaganda"
Danskernes Parti bruger EM i fodbold til at skabe interesse om indsamling af underskrifter. Islands Fodboldforbund kalder det "hadpropaganda".
En grafik med to billeder, hvor den franske spiller Paul Pogba (tv) og den islandske spiller Aron Gunnarsson er centrale, er lagt på Facebook af Danskernes Parti. 
En grafik med to billeder, hvor den franske spiller Paul Pogba (tv) og den islandske spiller Aron Gunnarsson er centrale, er lagt på Facebook af Danskernes Parti.  Foto: Scanpix


Det er ikke kun Islands Fodboldforbund, som er træt af et opslag, Danskernes Parti mandag lagde på Facebook.

Også en del brugere er trætte af partiet, som er i gang med at indsamle vælgererklæringer, så det kan stille op til næste folketingsvalg.

Mandag lagde partiet en grafik på siden, hvor det stiller to billeder fra det igangværende Europamesterskab i fodbold (UEFA EURO 2016) op mod hinanden.

På det ene ses fire mørke spillere fra det franske landshold juble. På det andet ses landsholdskaptajnen Aron Gunnarsson med det islandske landshold bag sig modtage publikums hyldest.

Med grafikken følger teksten: "Hvis du heller ikke mener, at Europa og Danmark skal forvandles til en afrikansk baggård, så indtast din mail på www.stemdansk.dk så Danskernes Parti kan få lov at stille op til Folketinget."

Artiklen fortsætter under opslaget.

Det er ikke i orden, mener Islands Fodboldforbund

På sin hjemmeside skriver Islands Fodboldforbund blandt andet, at det opfordrer offentligheden til at indberette opslaget til Facebook og at forbundet beklager, at blive forbundet med Danskernes Parti.

Voldsom debat

Opslaget har skabt en voldsom debat i kommentarsporet. Blandt andet skriver Danskernes Parti: "Vi er ved at være godt trætte af de folk her på siden, der alligevel skal sættes på et fly før eller siden. Så der er nul tolerance overfor selv de mindste provokationer fra disse "velintegrerede individer."

Det får en bruger til at spørge: "Må man så godt være negativ omkring jeres opslag når man hedder Gundersen?", mens en anden skriver: "Skal man forstå det sådan, at I deler gratis flybilletter ud? Eller er det bare mere tom snak?"

Afstand til hadpropaganda

Frankrig sendte med 5-2 forleden de islandske fodboldvikinger retur til Island, hvor holdet modtog en storslået hyldest i Reykjavik.

- Separatistiske kræfter har ingen plads i fodbold, og myndigheder i Europa har kæmpet hårdt mod racisme i sporten. Kampen er langt fra ovre, og fodboldforbundet (KSI Islands Fodboldforbund, red.) er involveret i projektet for alvor. Ved EM modtog Island og islændinge verden over respekt for en positiv holdning, og KSI tager afstand til hadpropaganda af denne art, skriver Islands Fodboldforbund på deres hjemmeside.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.