Iskoldt bikini-billede: Dansk skuespiller afhængig af hobby
Mille Dinesen er vinterbader på tredje år, og hun kalder sig selv for afhængig af den kølige aktivitet.
Mille Dinesen er helt vild med vinterbadning.
Mille Dinesen er helt vild med vinterbadning. Foto: FLINDT MOGENS/Polfoto


For de fleste er en tur i havet i februar noget, der ligner tortur, fordi vandet er så isnende koldt.

Men sådan er det langt fra for den danske "Rita"-skuespillerinde Mille Dinesen. Hun er nemlig vinterbader, og hun kan slet ikke stoppe med at springe i det iskolde vand.

- Det her er det bedste, jeg nogensinde har været afhængig af! Jeg er amatør-vinterbader på tredje år nu, og det gør mig helt høj på endorfiner, skriver den 40-årige skuespillerinde således om et bikinibillede på sin Instagram-profil, hvor hun lige er kommet op fra Øresunds kolde vand.

Og når den folkekære skuespillerinde ikke har travlt med at vinterbade, kan hun nyde synet af sig selv i sit tv.

Hun spiller nemlig titelrollen i den populære TV2-serie "Rita", hvis tredje sæson har premiere den 16. marts.

"Rita" handler om Dinesen, der spiller skolelæreren Rita, og hvert afsnit bliver i gennemsnit fulgt af hele 600.000 danskere.

Se billedet af Dinesen, som lige er kommet op af Øresunds iskolde vand lige her.

Newspaq

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.