Ishockey: Rødovre giver Herning store klø
Det førende mandskab i Metal Ligaen havde en hård aften i Rødovre, som vandt hele 4-0.
Herning Blue Fox havde en skift aften i Rødovre, som vandt 4-0 på egen is.
Herning Blue Fox havde en skift aften i Rødovre, som vandt 4-0 på egen is. Foto: Korsgaard Jan/POLFOTO


Herning Blue Fox fører Metal Ligaen i ishockey, men det var svært at se fredag aften.

Holdet blev sendt hjem fra udekampen mod Rødovre Mighty Bulls med et nederlag på 0-4.

Efter en målløs første periode kom Rødovre i front med 2-0 i anden periode, da Jannik Karvinen scorede to gange.

Hjemmeholdets dominans fortsatte i tredje periode, hvor Mikael Christensen og Anders Schultz sørgede for de sidste scoringer.

Trods nederlaget fører Herning Blue Fox fortsat Metal Ligaen med 10 point for fem kampe.

Rødovre har ni point, det samme som de forsvarende mestre, Sønderjyske, der vandt 2-0 hjemme over Frederikshavn White Hawks.

Aalborg Pirates har også ni point efter en overbevisende 5-1-sejr ude over Odense Bulldogs.

Esbjerg Energy sejrede efter overtid 3-2 ude over Unibet Stars Gentofte.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.