Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Ishockey ramt af racisme: Abelyde i Esbjerg

Sønderjyske-sportschef er rystet over abelyde mod en af klubbens spillere tirsdag aften i Esbjerg.

31. okt. 2012 kl. 10:40 (opdateret kl. 10:56)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
I opgøret mellem lokalrivalerne Esbjerg og Sønderjyske råbte en række Esbjerg-fans 'sorte svin' efter Sønderjyskes Jordan Owens.
I opgøret mellem lokalrivalerne Esbjerg og Sønderjyske råbte en række Esbjerg-fans "sorte svin" efter Sønderjyskes Jordan Owens. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Racistiske tilråb rammer og lammer fra tid til anden forskellige sportsgrene i ind- og udland, og tirsdag blev dansk ishockey ramt.

I tirsdagens kamp mellem lokalrivalerne Esbjerg og Sønderjyske var en gruppe Esbjerg-tilhængere tilsyneladende afsendere af upassende tilråb mod Sønderjyskes sorte canadier, Jordan Owens.

Avisen Nordschleswiger fortæller onsdag historien om, at Esbjerg-fans lavede abelyde og råbte "Sorte svin" mod Owens, efter Sønderjyske-spilleren havnede i en infight med Esbjergs Dennis McCauley.

Sønderjyskes sportschef Søren Stockfisch siger om episoden:

- Det rystede mig, da det gik op for mig hvilke tilråb, der kom fra det fan-afsnit. Det er primitivt og uacceptabelt, siger Søren Stockfisch til avisen.

Han vil nu diskutere med den øvrige ledelse i Sønderjyske, om man vil gå videre med sagen.

Esbjerg-direktør Søren Poulsen var i hallen under kampen, som Sønderjyske vandt 4-2, men Esbjerg-direktøren hørte ikke de omtalte tilråb.

- Men skulle det være tilfældet, tager vi på det skarpeste afstand fra det.

- Jeg vil kontakte fanklubben, og kan vi finde frem til de skyldige, skal vi have en alvorssnak med dem. Sådan noget kan vi ikke leve med, siger Søren Poulsen til Nordschleswiger.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites