Ishockey-legende stopper karrieren
44-årige Teemu Selänne siger nej til et comeback på isen og stopper karrieren.
Finske Teemu Selänne (til venstre) indstiller sin professionelle ishockeykarriere.
Finske Teemu Selänne (til venstre) indstiller sin professionelle ishockeykarriere. Foto: Mark J. Terrill/AP


Han har spillet 1451 kampe i den prestigefyldte NHL-liga, og han regnes som en af ishockeysportens største navne nogensinde, men nu er den aktive karriere endegyldigt slut for finnen Teemu Selänne.

Barndomsklubben Jokerit har eller forsøgt at få 44-årige Selänne til at tage en ny tørn på isen, men beslutningen om et stop står ikke til at ændre, siger han.

- Jeg har distanceret mig fra hockey, forklarer Teemu Selänne ifølge den svenske avis Expressen.

Han stoppede i Anaheim Ducks efter sidste sæson, hvor han også som kaptajn førte Finland til OL-bronze i Sotji og blev udpeget til turneringens mest værdifulde spiller.

Derfor har Jokerit, der optræder i KNL-ligaen, været meget interesseret i at få superstjernen i sine rækker, men det bliver der ikke noget.

- Jeg har fulgt med i mange af mine sønners kampe. Det har føltes godt at leve uden tidstabeller, siger Teemu Selänne.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.