Ishockey - arbejdsforhold på glat is
Ishockey-far: Min søn ville godt kunne arbejde på 48 timer om ugen
En ishockeykontrakt på 1.000 kroner om måneden for en gennemsnitlig arbejdsuge på 48-timer ville være helt ok, lyder det fra ishockey-faren Ricky Hedelund.
13-årige Nicolai spiller U15-ishockey i Silkeborg. Hans far ville have det fint med, hvis han blev tilbudt en kontrakt af den type, som en forsker har betegnet som slavelignende.
13-årige Nicolai spiller U15-ishockey i Silkeborg. Hans far ville have det fint med, hvis han blev tilbudt en kontrakt af den type, som en forsker har betegnet som slavelignende. Foto: Privat


Ricko Hedelund ville uden tøven bakke op, hvis hans 13-årige søn fik tilbudt en ishockey-kontrakt med en løn på 1.000 kroner om måneden for en gennemsnitslig arbejdsuge på 48 timer.

Ricko Hedelund er far til Nicolai, der spiller U15-ishockey i Silkeborg. Han har reageret på en serie af artikler på Avisen.dk, hvor forholdene inden for dansk ishockey er blevet sat under lup. Blandt andet er vi dykket ned i kontrakter og lønforhold og har fået arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet til at gennemgå spiller-kontrakter for spillerne i Danmarks beste ishockeyliga, Metal Ligaen.

- Det her er ikke en ansættelseskontrakt, men slavelignende forhold, sagde Henning Jørgensen i den forbindelse til Avisen.dk.

Men Ricko Hedelund giver ikke meget for den udlægning.

Klubberne i Danmark tilbyder dog oftest noget ved siden af "slavelønnen", som ikke kan gøres op i penge. Med det kendskab til sport, har jeg aldrig set en trup så homogen som i ishockey. I hvert fald på ungdomsniveau. Du kæmper med og for dine holdkammerater på et helt andet niveau, end det som kendes fra skole eller andre sportsgrene, siger han og understreger, at han ikke kan udtale sig om, hvordan spillerne har det på eliteniveau.

"Sammenligningen med arbejdsmarkedet holder ikke"

Og Ricko Hedelund er altså ikke i tvivl om, at han ville sige bakke op om sin søn, hvis han fik tilbudt en sådan kontrakt.

- Hvis der var en klub, der skrive det Henning Jørgensen betegner som en slavekontrakt med min søn, så ville jeg støtte op om det. Det ville jeg fint kunne leve med, og det ville min søn også, siger han.

Han understreger, at ishockey er en sportsgren, der kræver meget - ikke bare af spillerne selv, men også af familien. Selv vurderer han, at han og konen bruger omkring 25-30 timer om ugen og godt 30.000 kroner om året på sønnens ishockey.

- Med udstyr, transport og turneringer, løber det op, så hvis en klub ville overtage de omkostninger, ville det være fint, siger han.

Og ishockey er en sport, hvor passionen er en væsentlig drivkraft. Derfor mener Ricko Hedelund heller ikke, at man kan sidestille klubberne med virksomheder på arbejdsmarkedet.

- Sammenligning mellem professionel ishockey og arbejdsmarkedet har ingen relevans i virkeligheden. Skulle en dansk ishockeyklub med en indtjening på cirka 6 millioner kroner om året operere på arbejdsmarkedslignende vilkår, så vil det dræbe sporten, siger han og fortsætter:

- Det optimale ville være, at der var økonomi til at spillerne kunne leve af at være fuldtidsprofessionelle, men det er urealistisk med den omsætning klubberne har i dag, siger han.

Alligevel mener han, at det er værd at hæfte sig ved dansk ishockeys høje niveau.

- Jeg synes, at det er fantastisk, at vi kan holde sporten på så højt et niveau, når der ikke er flere penge i det. Det er en sport, der ikke er spoleret af penge. Man skal ville det 100 procent, siger han.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Ricko Hedelund mener ikke, at man kan sammenligne forholdene inden for professionel ishockey med forholdene på arbejdmarkedet. Foto: Privat.

Klubber hjælper med job og praktikpladser

Ricko Hedelund mener heller ikke, at de mange timer på isen betyder, at de unge får svært ved at uddanne sig eller arbejde ved siden af. Tværtimod lærer det de unge selv at tage et ansvar, mener han.

- Der er mange, der studerer ved siden af sporten, og mange klubber hjælper med at finde praktikpladser og job igennem deres erhvervsnetværk, siger Ricko Hedelund.

Samtidig giver han ikke meget for, at tal fra Ulykkesregistret fra 2009 kategoriserer ishockey som den sportsgren, hvor der er størst risiko for at komme til skade.

- Der er sket meget siden. Kravene til sikkerhedsudstyr er blevet skærpet. Unge spillere under 18 år skal nu spille med hjelm med gitter, der beskytter, så de ikke kan få pucker og stave i ansigtet, ligesom albuebeskyttere og enden af staven nu laves i et blødere materiale end tidligere. På elieniveau er reglerne omkring tacklinger i hovedet også blevet blevet væsentligt skærpet. Jeg tror, der er væsentligt flere skader inden for eksempelvis fodbold, siger han.

faktaboks

Avisen.dk sætter i disse uger fokus på forholdene inden for Danmarks farligste sportsgren, ishockey. Stjernestøv og NHL-drømme er kun toppen af isbjerget.

Avisen.dk er dykket ned i kontrakter og lønforhold og har talt med spillere og trænere, der tegner et billede af en branche, der udnytter unge mænds store ambitioner.

Har du oplysninger om forholdene i ishockeybranchen, så skriv til laerke@avisen.dk

 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.