Ishockey: Danmark får franske klø i testkamp
Det danske ishockeylandshold tabte 2-4 til Frankrig ved Metal Challenge.
Danmark fik tæv af Frankrig ved Metal Challenge.
Danmark fik tæv af Frankrig ved Metal Challenge. Foto: Korsgaard Jan/POLFOTO


Det danske ishockeylandshold måtte indkassere et nederlag, da holdet torsdag aften spillede den første af tre kampe ved Metal Challenge på hjemmebane.

I Gentofte Skøjtehal tabte Danmark 2-4 til Frankrig.

Det skete efter periodecifrene 0-0, 0-0 og 2-4.

Efter to målløse perioder slog Frankrig til med kampens første scoring i tredje periode, som altså udviklede sig til lidt af en målfest.

Morten Madsen fik udlignet til 1-1, og efter yderligere to franske scoringer kom Jesper Jensen på måltavlen med reduceringen til 2-3.

Danmark kunne dog ikke indhente Frankrig, som i stedet slog til med kampens afsluttende mål.

Tidligere torsdag vandt Norge 5-2 over Hviderusland i Rødovre.

Danmark møder fredag Hviderusland i Herlev, mens Norge er modstander i lørdagens kamp i Rødovre.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.