IS kontrollerer halvdelen af Syrien
Regimet omkring præsident Bashar al-Assad har kontrollen over landets storbyer, men er trængt i periferien.
Islamisk Stat har vundet kontrol over halvdelen af landets territorium, efter at den har indtaget den centrale historiske by Palmyra.
Islamisk Stat har vundet kontrol over halvdelen af landets territorium, efter at den har indtaget den centrale historiske by Palmyra. Foto: Uncredited/AP


Islamisk Stat (IS) kontrollerer over 50 procent af Syriens territorium, efter at gruppen har indtaget Palmyra, siger en overvågningsgruppe til Reuters.

En stor del af de områder, som Islamisk Stat kontrollerer, er overvejende tyndt befolket, mens regimet omkring præsident Bashar al-Assad har kontrollen over landets storbyer.

Islamisk Stat har vundet kontrol over halvdelen af landets territorium, efter at den har indtaget den centrale historiske by Palmyra.

Byen, der også er kendt som Tadmur, er opført tæt ved en oase-civilisation, hvis monumentale og antikke kolonnade-gader, templer og teatre er en del af verdens kulturarv.

Byen har en række moderne militære installationer og en vigtig vej, der forbinder Damaskus med landets østlige provinser, løber gennem den.

Den militante gruppe har længe kontrolleret store områder i det nordlige og østlige Syrien. Med indtagelsen af Palmyra har Islamisk Stat for første gang erobret et stort befolkningscenter fra de syriske regeringsstyrker.

Politiske iagttagere siger, at det syriske regime omkring Assad er trængt militært i periferien, og at det i stigende grad er økonomisk presset.

Regimet har i de seneste uger tabt terræn til andre oprørsgrupper i den nordvestlige og sydlige del af landet. Der er også stadig flere tegn på, at de rivaliserende oprørsgrupper i landet arbejder sammen i kampe mod regeringshæren og dens allierede.

Ud over Islamisk Stat kæmper regimet blandt andet mod Nusra Fronten, der er Al Qaedas syriske gren, og mod de moderate oprørsgrupper i Den Frie Syriske Hær, som Vesten støtter.

Assad og hans regime støttes af Iran og Rusland.

Opstanden mod præsidenten begyndte som demonstrationer med krav om reformer i marts 2011, men den er siden eskaleret til en omfattende borgerkrig med mange forskellige grupper.

/ritzau/Reuters

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.