Irakiske, iranske og afghanske asylansøgninger eksploderer
Ikke kun Syrien er i dyb krise, påpeger Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp.
Danmark er målet for en folkevandring, mener Inger Støjberg (V). Stadig flere irakere, iranere, afghanere og palæstinenser søger mod Danmark. (Arkivfoto)
Danmark er målet for en folkevandring, mener Inger Støjberg (V). Stadig flere irakere, iranere, afghanere og palæstinenser søger mod Danmark. (Arkivfoto) Foto: JENS DRESLING/POLFOTO/POLFOTO


Antallet af særlig irakere, iranere, afghanere og statsløse palæstinensere, der søger asyl i Danmark, er steget kraftigt de seneste måneder.

Det skriver Berlingske lørdag.

- Vi bliver nødt til at have blik for, at der er mange andre samfund, der er i dyb krise end Syrien, og som derfor får folk til at søge mod Europa, siger Andreas Kamm, der er generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, til Berlingske.

Beregningerne er lavet på baggrund af oplysninger fra Udlændingestyrelsen samt nye og foreløbige tal over tilstrømningen i december og januar, som Udlændingeministeriet har udleveret.

Syrere udgør stadig den største gruppe af asylansøgere. En tredjedel af alle asylansøgere var i december syrere. Men antallet af irakere, iranere og statsløse, hvoraf syv ud af ti er palæstinensere, er steget kraftigt.

25 procent af alle asylansøgere var i december afghanere. 691 afghanere søgte asyl i december, mod kun 57 i august.

Der er i dag flere mennesker, der er på flugt, end der er global kapacitet til at modtage, mener Andreas Kamm.

- Og når man ser på karakteren og varigheden af de konflikter, der producerer de her strømme, er jeg bange for, at det ikke af sig selv vil komme i balance igen, siger han.

Mens 98 procent af de syriske asylansøgere får opholdstilladelse her i landet, gælder det blot 38 procent af afghanerne og irakerne, 72 procent af iranerne og 90 procent af de statsløse.

Danmark er under pres fra en regulær folkevandring, konkluderer udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg (V) på den baggrund.

- Det bliver meget ofte fremstillet sådan, at hvis krigen i Syrien stoppede, så var tilstrømningen stoppet. Men det står klart med de her tal, at det desværre ikke er tilfældet, siger hun til Berlingske.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.