Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Irak fordømmes for 34 henrettelser på en dag

Iraks mange henrettelser "chokerer" FN's højkommissær for menneskerettigheder.

24. jan. 2012 kl. 19:58
Start et spil på Spigo.dk
Spil
På under otte år er omkring 1.200 mennesker blevet henrettet i Irak.
På under otte år er omkring 1.200 mennesker blevet henrettet i Irak. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Den 19. januar henrettede de irakiske myndigheder 34 mennesker på én dag.

Massehenrettelserne chokerer FN's højkommissær for menneskerettigheder, Navi Pillay, som nu opfordrer den irakiske regering til at udsætte alle planlagte henrettelser på ubestemt tid.

"Selv hvis de mest samvittighedsfulde standarder om retfærdig rettergang er blevet fulgt, er dette et skræmmende antal henrettelser på en enkelt dag," siger Navi Pillay i en pressemeddelelse.

Siden 2004 formodes mere end 1.200 mennesker at være blevet henrettet i Irak. Det præcise tal kendes ikke, men siden den 16. november er mindst 63 blevet henrettet, oplyser pressemeddelelsen.

"Jeg opfordrer den irakiske regering til at indføre et øjeblikkeligt moratorium (udsættelse, red.) på dødsstraffen," siger Navi Pillay.

Hun gør opmærksom på FN's resolution 62/149 fra 2007, som har det sigte at få medlemslandene til at opgive dødsstraf.

"Det er mest foruroligende, at vi ikke kender til et eneste tilfælde, hvor nogen på dødsgangen er blevet benådet på trods af det faktum, at der findes veldokumenterede tilfælde af tilståelser, som er givet under tvang," siger Navi Pillay om de irakiske henrettelser.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites