Alle skal have en iPhone.
Men inden du er færdig med at betale af på din nye iPhone, har den kostet dig 5000 kroner, når man regner Telias uomgængelige iOn abonnement med i prisen.
I modsætning til da iPhonen blev lanceret, bruger Apple nemlig den gode gamle model for mobilbranchen: Telefonen sælges med tilskud, til gengæld hoster mobilselskaberne op med en klækkelig sum penge til Apple, skriver det engelske IT-site The Register.
Helt præcist hvor meget det drejer sig om er en dyb hemmelighed, men beløb omkring 2000 danske kroner er blevet nævnt i IT-pressen.
iPhone koster 800 at lave
Hos Telia koster selve telefonen 1399 uden abonnement.
Og i virkeligheden kunne den sagtens sælges til den pris, uden at binde kunderne til dyre abonnementer.
Det anerkendte firma analysefirma Isuppli har nemlig kigget indmaden i Apples telefon igennem, og vurderer hver iPhone til at koste knap 600 kr i materialer, og i alt 800 kroner når alle omkostninger og arbejdstid er betalt.
De to dyreste dele i telefonen er skærmen og de 8GB hukommelse. Pris pr. stk. cirka 100 kroner.