Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

iPhone-bh, danseskader og hurtig sex

Verden af fuld af gode historier. Tag med på en rundtur til to amerikanske storbyer og Europas største by og bliv underholdt.

30. april 2012 kl. 14:53
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Den her skal da ned i bh'en. Sådan har to opfindsomme studerende fra USA tænkt. Derfor har de opfundet en holder til smartphonen i kvinders bh.
Den her skal da ned i bh'en. Sådan har to opfindsomme studerende fra USA tænkt. Derfor har de opfundet en holder til smartphonen i kvinders bh. Foto: www.colourbox.com
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

iPhone-brystholder

WASHINGTON: Kvinder placerer deres smartphone alle mulige steder, så det generelt tager en anselig tid for dem at finde den: I tasken, rygsækken, portemonnæen. Hidtil har bh'en efter sigende ikke været blandt de foretrukne placeringer. Det ændrer sig måske nu med en ny bh kaldet JoeyBra, der er konstrueret til at opbevare en smartphone et sikkert sted under armen. Det er to universitetsstuderende i Washington, Mariah Gentry og Kyle Bartlow, der kom på idéen, efter at de selv og deres medstuderende gang på gang havde besvær med at finde et sikkert sted for deres mobiltelefon, når de var i byen, skriver tidsskriftet Digitallife.

Danseskadeklinik

LONDON: Dans kan være farligt, og mange kommer til skade. Det rådes der nu bod på i Storbritannien, hvor den første klinik for danseskader er åbnet i London. Bag klinikken står Dance UK, der er professionelle danseres fagforening, og det britiske sygehusvæsen, NHS. - Der er skader, som kun dansere får, men som læger ikke opdager. Med den rigtige diagnose og behandling vil mange dansere hurtigt kunne genoptage karrieren, siger Roger Wolman, der leder den ny klinik i London, skriver BBC.

Hurtig og dyr sex

CHICAGO: Det er en undskyldning, som færdselspolitiet ikke hører hver dag: En mand i Chicago blev forleden stoppet af politiet, efter at han kørte over for rødt og derefter forbi et fuldt stop-skilt med hele 179 kilometer i timen, hvor han måtte køre 60. - Hvorfor så hurtig?, spurgte færdselsbetjent Gregg Bell. - Jeg skal hen og have sex med en pige, jeg godt kan lide, lød svaret fra 21-årige Zachary Ramirez, der var en anelse påvirket af hash. Han står nu til en bøde på ikke under 10.000 kroner og en fængselsdom for besiddelse af hash, køre over for rødt og fuldt stop, og en hastighedsforseelse, skriver Chicago-avisen Sun-Times.

Foto: Se selv: Er sex på museum kunst eller porno?

Læs også: Så sin egen orgasme på TV 2

Foto: Se hvorfor hun har sex med dig

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites