10. 20. Mange.
Ingen ved, hvor udbredt volden mellem beboerne på landets bosteder er.
Der findes nemlig ikke en national opgørelse over, hvor tit der sker vold mod beboere på socialpsykiatriske bosteder. Det fortæller Kristina Vang Jensen, der er souschef i Socialtilsyn Hovedstaden.
- Fra central side findes der ikke sådan et register, men der kan godt blive lavet registreringer på de enkelte bosteder, siger hun til Avisen.dk.
Så vi ved blot, at vold er et vilkår på flere socialpsykiatriske bosteder. Og det er utrygt for nogle af de psykisk sårbare beboere, der bor på bostederne for at få støtte.
Avisen.dk fortæller i dag, at beboere ofte tæsker beboere på bostederne. Et af problemerne er, at mange af beboere er misbrugere. Når de er påvirket, er der øvetæver i luften, ligesom hverdagen på bostederne bliver utryg, når pusherne kommer forbi.
Enkelte tilfælde noteres ikke
Hos Kommunernes Landsforening (KL), Justitsministeriet og Landsforeningen for psykisk sundhed (SIND) lyder meldingen, at man ikke har et overblik over omfanget af volden mod beboere på bosteder.
Heller ikke hos politiet findes der et særskilt register, hvor man samler volds- eller drabssager fra bosteder. En identifikation af disse sager vil kræve en manuel gennemgang, oplyser Rigspolitiet.
Der findes i dag centralt indberettede oplysninger om borgere på botilbud i 32 kommuner. Men der findes imidlertid ikke en selvstændig opgørelse af forekomsten af episoder med vold mellem beboere på botilbud, oplyser Social- og Indenrigsministeriet.
Mens en kommune kan have interne krav for dokumentation af vold mellem beboere, findes der ikke en lov om at føre tilsyn med volden på landsplan, forklarer souschef i Socialtilsyn Hovedstaden Kristina Vang Jensen.
I Socialtilsyn Hovedstaden, der er en ud af landets fem Socialtilsyn under Socialstyrelsen, fører man blandt andet tilsyn med, om bosteder har ordentlige fysiske rammer, og om personalet har de fornødne kompetencer.
Men man kontrollerer ikke, om den enkelte beboer er blevet slået eller sparket, påpeger Kristina Vang Jensen.
"Registrering burde være krav"
Seniorforsker Steen Bengtsson fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) mener, at den manglende opgørelse over volden skyldes, at registreringen er et forholdsvist nyt fænomen, der stadig er under udvikling.
- Men det var da meget rimeligt, om man begyndte at registrere volden mod beboere, siger han.
Formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, mener også, det er på tide, at der gøres op med uvisheden.
- Det er en problemstilling, som bør adresseres, og det er da vigtigt, at man har et landsdækkende overblik, siger han.
Kommunerne burde være forpligtiget til at registrere volden mellem beboere, påpeger han. Men hvordan volden bedst registreres, vil han ikke lægge sig fast på.
- Det kan også blive meget bureaukratisk. Men det er da væsentligt i forhold til at sikre tryghed for beboerne, understreger Jann Sjursen.
Svær nød at knække
Anne Petersen, der er ph.d og projektleder i Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA), har svært ved at forestille sig, hvordan man skulle lave en database over vold mellem beboere.
- Medarbejderne må ikke overvåge beboerne, og beboerne har ikke pligt til at fortælle medarbejderne om deres forhold til andre beboere, forklarer hun.
Og hun tvivler på, at selvrapportering fra beboerne ville give et korrekt billede.
- Præmissen for et bosted er, at det er beboernes eget hjem, og de er myndige personer, så hvis der begås vold mod dem, er det dem selv, der skal lave en anmeldelse til politiet. Og hvis du selv har købt stoffer eller har gæld, anmelder man det måske ikke, siger hun.