
Del på Facebook
Hvad der lørdag kunne være endt med en tragisk drukneulykke, fik heldigvis en mere lykkelig udgang.
En person, der havde begivet sig ud i det lunefulde sommervejr for at fodre ænder ved Næstved Kanal, opdagede nemlig, at der lå en hjælpeløs 63-årig mand i vandet.
- Han har fået overbalance og har ligget i et sivområde i to til tre timer. Der er ikke nogen, der har hørt ham, fortæller vagtchef Tom Stysiek fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Den 63-årige er blevet indlagt, da han var stærkt nedkølet efter at have ligget i vandet i så lang tid.
- Nu er han kommet en tur på hospitalet for at blive varmet op, siger Tom Stysiek.
Meldingen om manden i kanalen løb ind lidt før klokken halv tolv lørdag.
Det var to politifolk, som var de første på stedet. De fik reddet manden i land, og det foregik ifølge vagtchefen udramatisk.
- De slap med våde sokker, fortæller han.
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.