Emma, Oliver og Mohammed kan i næste uge kaste karameller og fejre sidste skoledag uden nogensinde i de ni år, de har gået i folkeskole, at have lært om indvandring.
Der stilles nemlig ikke krav om, at eleverne lærer noget om, hvilken betydning folkevandringer både til Danmark og globalt har for vores samfund, kultur, religion og økonomi.
Det er for dårligt, mener Thomas Jøhnk Hoffmann, professor på teologisk fakultet på Københavns Universitet.
- I dag er der for meget spredt fægtning, og det er helt tilfældigt, om og hvor meget elever i folkeskolens ældste klasser og gymnasierne undervises i indvandring og folkevandringer, siger han.
Det er på den baggrund, at han foreslår, at migration skal på skoleskemaet i folkeskoler og gymnasier.
- Jeg forestiller mig ikke et fag hver torsdag på skoleskemaet, men man kunne have migration som obligatorisk emne i pensum. Det ville være helt naturligt, fordi det er så vigtigt, at vi giver danske børn og unge større viden og flere sammenhænge omkring, hvad migration betyder på godt og ondt for vores samfund, siger han.
Ikke bare humanistisk prædiken
Thomas Jøhnk Hoffmann er udmærket klar over, at mange danskere vil sukke og tage sig til hovedet over forslaget.
- Mange vil tro, at nu er der endnu en humanistisk forsker, der prædiker budskabet om, hvor skøn folkevandringen er. Men det er slet ikke meningen med mit forslag, siger han.
Professoren beklager, at debatten om flygtning er blevet så politiseret herhjemme, at der graves grøfter frem for at bygges broer mellem mennesker og kulturer.
- Skolen er med til at forme, at vi alle sammen bliver klogere på folkevandringer, og hvem vores nye naboer er. Vi skal jo alle sammen integreres i forhold til hinanden. Og det er det pædagogiske og samfundsmæssige opdrag i det her forslag, fastslår han.
Pandemier og klimaforandringer
Professoren pointerer, at det kunne skrives ind i fagbeskrivelserne i fag som historie, samfundsfag, religion, dansk eller sågar biologi.
- Der er mange steder, hvor migration kunne være relevant i et undervisningsforløb. Det kan være moduler i et fag eller på tværs af fag, men det skal være obligatorisk, understreger han.
Som et mere kuriøst eksempel på, hvordan migration påvirker vores samfund og derfor er relevant indenfor både samfunds- og naturvidenskabelige fag, nævner han de såkaldte pandemier.
Folkevandringer over landegrænser skaber frygt for pandemier, altså sygdomme som ebola og zika-virus, og det hører hjemme i biologi, ligesom klimaforandringerne også sender folk på flugt og skaber forandringer, pointerer han.
Islam har fortrængt prærieindianeren
- Der var engang, hvor man ikke nødvendigvis skulle undervise i islam, men det skal man i dag, fordi man har indset, at det er vigtigere at undervise i end amerikanske prærieindianeres religion. Det er akkurat det samme med migration. Det presser sig på, siger han.
Thomas Jøhnk Hoffmann fremhæver, at de unge i dag ikke nødvendigvis tænker over, hvor store påvirkninger de hver dag oplever på grund af migration.
- Men migration og indvandring har formet alt i Danmark de seneste 20 – 30 år, og derfor er det den største samfundsmæssige og kulturmæssige forandring, der selvfølgelig skal undervises i, påpeger han.
Professoren noterer, at han godt ved, at nogen vil kalde det hysterisk og overdrevet at sætte migration på skoleskemaet.
Men bare indenfor hans eget felt, teologien, nævner han, at migration altid har været et centralt tema indenfor de tre store religioner jødedom, kristendom og islam.
- I dag bliver migration ofte italesat som krise og et fænomen, der udspringer af fattigdom, krig og lykkeridderi. Men der har religionerne nogle andre fortællinger, understreger han.
Også elever med anden etnisk baggrund end dansk kan have gavn af obligatorisk undervisning i migration, anfører Thomas Jøhnk Hoffmann.
- Migration har nogle virkninger og bivirkninger. Både for danske og ikke etnisk danske børn og unge. I begge lejre mangler de analytiske redskaber til at forstå, hvad der sker, siger han.
Kan tage brodden af fundamentalisme
Med god undervisning vil mange indvandrer- og flygtningebørn i det danske skolesystem måske have bedre chance for at forstå den måde, som familien og nærmiljøet er på:
- Hvis børn af migrationen begynder at se lidt på sig selv udefra og forstå nogle mønstre, er det en begyndelse. Det kan tage brodden ud af nogle af de her uheldige bivirkninger som fundamentalisme, konservative værdier, social kontrol og sådan nogle ting, siger han.
Han understreger, at han ikke er så naiv at tro, at undervisning med et trylleslag vil formindske radikalisering blandt unge.
Form for reklameanalyse
- Men større viden kan bidrage til en større selvindsigt af sig selv. I virkeligheden minder det lidt om reklameanalyse, hvor vi alle sammen er en del af det kapitalistiske samfund på godt og ondt, og derfor er reklameanalyse vigtig, så vi kan gennemskue, hvordan virksomheder prøver at snøre os til at købe deres produkter, siger han.
På akkurat samme måde fremhæver Thomas Jøhnk Hoffmann, at mere grundlæggende viden om migration kan være en trædesten til bedre integration.