Indsat flygter fra retten
28-årig indsat stikker af fra Retten i Sønderborg. Han er ikke farlig, siger politiet.
Politiet i Syd- og Sønderjylland leder efter en indsat mand, der stak af på vej til retten.
Politiet i Syd- og Sønderjylland leder efter en indsat mand, der stak af på vej til retten. Foto: Colourbox/free


Kort før middag torsdag skulle en 28-årig mandlig indsat have været i Retten i Sønderborg, men manden havde andre planer.

Det lykkedes ham nemlig at stikke af fra Kriminalforsorgens personale, fortæller Syd- og Sønderjyllands Politi.

Manden løb i retning af stisystemet ved Morbærhegnet i Sønderborg, og politiet leder fortsat efter manden, men frygter, at han er blevet samlet op af en bil.

Politiet oplyser, at manden er sorthåret, mørklødet og iført en grøn dynejakke og en sort hue.

Syd- og Sønderjyllands Politi betegner ikke manden som farlig.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.