Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

IMF-chef advarer: Vækst lavere end ventet

IMF-chefen, Christina Lagarde, advarer om, at den globale økonomiske vækst bliver mindre end ventet i år.

6. juli 2012 kl. 09:54
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Chefen for Den Internationale Valutafond, Christina Lagarde, advarer om, at verdensøkonomien køre langsommere, og at væksten i den globale økonomi bliver mindre end ventet i år.

Det fremgår af en ny prognose, som IMF fremlægger inden længe.

- Hvad jeg kan sige er, at verdensøkonomi kører langsommere og nu kører betydeligt langsommere end forudset for blot tre måneder siden, siger Christine Lagarde til et økonomisk forum i Japans hovedstad, Tokyo, fredag.

I april forudså IMF en vækst på 3,5 procent i verdensøkonomien.

IMF-chefen nævnte ikke eksakte tal, men hun understregede, at væksten bestemt bliver lavere end forudset for tre måneder siden.

Christine Lagardes udtalelser kommer kun en dag efter, at en række nationalbanker sænkede renten for at gøre det billigere at optage lån og dermed forsøge at sætte gang i økonomien.

Både ECB, Den Europæiske Centralbank, Kina, og Storbritannien sænkede de toneangivne renter.

Nedsættelsen har dog ikke svækket frygten for økonomisk tilbagegang på internationale børser.

Fredag lukkede asiatiske børser lavere end torsdag, og europæiske børser handlede til lavere kurser end de foregående dage.

Aktiehandlere venter i spænding på arbejdsløshedstal i USA, der offentliggøres senere fredag.

Økonomer venter, at der er skabt op mod 100.000 nye arbejdspladser i juni, hvilket indebærer, at godt otte procent af amerikanerne fortsat er uden arbejde.

/ritzau/AFP

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites