Onsdag meddelte prinsesse Tessy og prins Louis af Luxembourg, at de skal skilles efter tolv års samliv og ti års ægteskab.
Skilsmissen er ikke fuldbyrdet og således kan prinsesse Märtha Louise af Norge og hendes mand, Ari Behn, nå at blive skilt før det luxembourgske prinse-par, skriver britiske Daily Mail.
Prinsesse Märtha Louise af Norge og hendes mand, Ari Behn blev separeret i august sidste år.
Avisen skriver også, at den seneste "højprofilerede" royale skilsmisse i Europa fandt sted i 2005, da Alexandra og prins Joachim blev gik fra hinanden.
Prins Louis er søn af storhertug-parret Henri og Maria Teresa af Luxembourg. Sammen har den 31-årige prinsesse Tessy og 30-årige prins Louis sønnerne prins Gabriel på ti år og prins Noah på ni år.
Parret bor i London og udsendte onsdag en pressemeddelelse, hvor prinsesse Tessy bekræftede skilsmissen og ifølge Daily Mail blandt andet sagde, at de "altid vil forblive forbundet af forældreskabet til vores to fantastiske drenge".
Da parret blev gift 29. september 2006, opgav prins Louis sin plads i tronfølgen, fordi Tessy ikke er ud af royal familie. Indtil 2009 havde hverken Tessy og sønnerne royale titler, men på Luxembourgs nationaldag 23. juni 2009 fik Tessy fik titlen prinsesse og sønnerne blev prinser, skriver Ekstra Bladet.