Ikea tilbagekalder farligt legetøj: Fjern det STRAKS fra børn
Et sæt lege-trommestikker og et slaginstrument kaldes tilbage af den svenske møbelgigant.
Det er dette legetøjssæt, Ikea trækker tilbage. Dupperne på trommestikkerne kan gå løs eller skrues af, har Ikeas egne ansatte konstateret.
Det er dette legetøjssæt, Ikea trækker tilbage. Dupperne på trommestikkerne kan gå løs eller skrues af, har Ikeas egne ansatte konstateret. Foto:Ikea


Møbelkæden Ikea tilbagekalder et sæt legetøj på grund af risiko for kvælning. Fjern straks legetøjet fra dine børn og aflever det i det nærmeste Ikea-varhus, lyder opfordringen til forbrugerne i en pressemeddelelse fra Ikea.

Det drejer sig om et sæt legetrommestikker ved navn Lattjo samt Lattjo slaginstrumentet.

Tilbagetrækningen af legetøjet sker på bagrrund af seks rapporter fra medarbejdere i Ikeas varehuse om, at den sorte gummikugle på trommestikkerne kan gå løs eller skrues af.

Der er ikke rapporteret om nogle hændelser, men der kan være risiko for at mindre børn kommer til at sluge den løse gummikugle og det kan i værste fald medføre, at man kan blive kvalt.

- Børn tænker ikke på sikkerheden, når de leger, og derfor skal vi gøre det. Lattjo trommestikker og Lattjo slaginstrument, kan udgøre en sikkerhedsrisiko, trods at de er testet i henhold til gældende sikkerhedsforanstaltninger, ønsker vi derfor at tilbagekalde dem. På den måde minimerer vi risikoen for at børn kommer til skade, når de leger, ” siger Thomas Balslev, salgsleder for Børnenes Ikea i Danmark i pressemeddelelsen.

Lattjo-trommestikkerne og Lattjo-slaginstrumentet er solgt på alle Ikea-markeder siden 1. november sidste år.

Produkterne kan returneres til alle kædens varehuse, hvor den fulde pris bliver refunderet. Købsbevis (kvittering) er ikke nødvendig for at få pengene tilbage.

 

Har du disse trommestikker liggende hjemme på børneværelset? Foto: Ikea

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.