IFK Göteborg henter dansk midtbanespiller i Frankrig
Mads Albæk skal frem til 2018 spille for svenske IFK Göteborg, der i disse år virker glade for danske spillere


IFK Göteborg har tirsdag forstærket sig med den danske midtbanespiller Mads Albæk, der senest har optrådt for Reims i Frankrig.

25-årige Albæk får en del danske holdkammerater i Göteborg, der på midtbanen råder over Søren Rieks og Jakob Ankersen.

- En venstrebenet central midtbanespiller, som er pasningssikker, tryg ved bolden og har gode lederegenskaber, siger sportschef Mats Gren om Mads Albæk til IFK Göteborgs hjemmeside.

Mads Albæk skiftede for to år siden fra FC Midtjylland til den franske klub Reims, hvor han nåede at spille 42 ligakampe.

Midtbanespilleren har tidligere været anfører for det danske U21-landshold.

Kontrakten med Göteborg gælder to og et halvt år.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.