Del på Facebook
Hvert år bliver et stort antal politiklagesager opgivet, fordi det ikke kan lade sig gøre at finde frem til de betjente, der er klaget over.
Den netop afgåede formand for Politiklagenævnene i Danmark, advokat Helle Lokdam, siger til Politiken, at i flere end hver 7. sag, hun har arbejdet med, har betjenten ikke været til at finde.
Den situation er uholdbar, siger formand for Politiforbundet, Peter Ibsen.
- Politiet skal til hver en tid kunne redegøre for, hvor en bestemt person har været på et bestemt tidspunkt. Vi skal have lavet et system, der muliggør det, siger han til Newspaq.
Han mener, der er to forklaringer på, at så mange klager mod politifolk må opgives.
Dels bruger Statsadvokaten ikke nok energi på klagesagerne.
- Desuden er nogle politifolk forståelig nok tilbageholdne med at medvirke i disse sager, siger Peger Ibsen.
Det skyldes, at man har en dobbeltstraf-system hos politiet, påpeger han.
- Man straffes to gange for den samme forseelse både via straffeloven og via disciplinærsystemet, hvor man får endnu et hak i tuden, siger han.
Helle Lokdam vurderer, at mellem 100 og 150 af de 700 klagesager, hun har haft i hænderne de seneste år via Politiklagenævnet i København, har måtte opgives, fordi de involverede betjente ikke kunne identificeres.
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.