Ibi: Makienok kan ikke holde nallerne fra mig
Den snart 40-årige tv-vært Ibi Støving hylder sin alder og føler sig mere sexet end nogensinde takket være sin mand Simon Makienok.
Fodboldspilleren Simon Makienok får sin kone, tv-værten Ibi Støving, til at føle sig mere sexet end nogensinde.
Fodboldspilleren Simon Makienok får sin kone, tv-værten Ibi Støving, til at føle sig mere sexet end nogensinde. Foto: FLINDT MOGENS/free


Den 2. februar 2015 kan Ibi Støving sætte 40 lys i fødselsdagslagkagen. Men i stedet for at frygte for alderen omfavner tv-værten den i stedet.

- Jeg elsker, at jeg fylder 40 lige om lidt. Jeg elsker hvert et lille ar på kroppen, der vidner om min tid på planeten. Jeg elsker min pot-belly, der trods mange timers træning stadig popper frem og imiterer 6. måned med min søn Anakin, skriver Støving på sin og gemalens fælles blog crystalkidbabyshark.com.

Blandt andet er det Støvings 23-årige mand, Simon Makienok, der får hende til at føle sig mere sexet end nogensinde. Han er nemlig helt vild med sin hustru, og det kan hun mærke.

- Jeg har en mand, der får mig til at stråle hver dag, fordi han kun elsker mig og ikke kan holde nallerne fra mig.

Støving vil stadig gerne holde sig helt sprød og smækker, men sætter grænsen ved sprøjten.

- Jeg vil gerne se så frisk ud så længe som muligt. Ja, så forfængelig er jeg. Indrømmet. Jeg synes ikke, det er sjovt med et ansigt fyldt med rynker, når jeg føler mig som en 25-årig. Jeg tager imod de tilbud, der findes - til et vist punkt, skriver Støving, der ikke går så langt som at bruge Botox.

- Har en teori om, at de lammer frontallapperne, så man bliver uempatisk og sindssyg - men det er stadig kun en teori, joker hun.

Ibi Støving og Simon Makienok blev mand og kone 6. september.

Newspaq

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.