Der findes nok ikke den skandinaver, som ikke kan ridse op, hvordan Pippi Langstrømpe ser ud: Hun har lange strømper, fregner og et stor rødt hår med fletninger.
Den mundering kan ingen tage fejl af, og derfor ville arvingerne til Astrid Lindgren heller ikke finde sig i, at butikskæden Penny i Tyskland misbrugte dette af alle kendte "kostume" uden deres tilladelse, skriver TV2.dk
Den tyske butikskæde lancerede i 2010 et karnevalskostume, som på mange måder lignede Pippi Langstrømpe. Derfor sagsøgte arvingerne kæden for ophavsretten.
Den gik ikke
Arvingerne sagsøgte butikskæden for en erstatning på 50.000 euro, der er omkring 373.000 danske kroner.
Men det kunne de godt have sparet sig. Dommeren mente ikke, der var lavet en kopi.
Da arvingerne fik dommen, kom de med endnu et modtræk. De sagsøgte nu kæden for, at deres kostume var i uoverensstemmelse med konkurrenceloven, men heller ikke her fik de medhold, nu hvor den endelig dom er afsagt.
Astrid Lindgrens arvinger må altså gå tomhændede hjem fra den retssag.
Så søde ser stjernerne fra Pippi-filmen ud: Pippi, Tommy, Annika og Hr. Nilsson. Foto: Scanpix.