Jo mere I knalder, jo bedre bliver det – sådan er det måske langt hen ad vejen … for jo mere I har, jo bedre kommer I til at kende hinanden og lyst avler lyst. Derfor sørger I for at presse sex ind i hverdagen, for ellers er I jo helt forkerte.
Men det kan også blive for meget af det gode og så har det den modsatte effekt, skriver Men’s Health.
Har du rigtig meget sex, kan det nemlig få dig til at nyde det mindre, viser nye undersøgelser fra Carnegie Mellon Universitet.
Under studierne blev ægtefolk, der havde sex mindst en gang om ugen og ikke mere end tre gang, udsat for forskellige tests.
Tre måneder senere kunne de par, der havde forøget deres sex-rate fortælle, at de var begyndt at kede sig i seng. I starten var det fint nok, men nu var det ikke længere helt så sjovt.
Det bliver en vane
Meget sex er altså ikke altid en god ting. For test-parrene skyldes det ikke kun, at sex blev en kedelig vane, det handlede også om, at de var under observation.
En af forskerne bag studiet, Georg Loewensteinm, Ph.d., fortæller, at det også spillede ind på resultatet, at parrene var presset til at have mere sex. Det gjorde det til en pligt, samtidig med at det blev kedeligere.
Sex-ekspert Debby Herbenick, Ph.d. forklarer, at for meget sex godt kan ødelægge det interessant ved at være intime. Det gør det mere kedeligt, og tvinger parrene sig selv, bliver det endnu værre.
Men har du og din partner lyst, skal I endelig gå i gang, så længe I ikke tvinger jer selv til det.
Det gør nemlig ikke jeres sexliv sundere eller bedre, at I har sex tre gange om ugen frem for en. Et godt samliv kan ikke gøres op i antal samleje pr. år. Så længe I finder et antal, der kan tilfredsstille jer begge, skal I ikke forsøge at presse mere sex ind, fordi I føler, det er mest rigtig.