Hvor er Christina? Politiet efterlyser en kvinde og hendes etårige søn
Kvinden er ikke set siden slutningen af maj. Både hun og hendes eksmand er nu efterlyst internationalt.
Midt- og Vestjyllands Politi beder om hjælp til at finde 33-årige Christina Hougaard og hendes etårige søn, Elias Emmanuel Hougaard, der ikke er set siden 27. maj.
Midt- og Vestjyllands Politi beder om hjælp til at finde 33-årige Christina Hougaard og hendes etårige søn, Elias Emmanuel Hougaard, der ikke er set siden 27. maj. Foto: Midt- Og Vestjyllands Politi/Free


Midt- og Vestjyllands Politi beder nu offentligheden om hjælp til at finde 33-årige Christina Hougaard og hendes etårige søn, Elias Emmanuel Hougaard, fra Holstebro.

Hendes pårørende er bekymrede for hende, fordi de ikke har set eller hørt fra hende siden 26. maj. Dagen efter - den 27. maj - blev hun set ved en hæveautomat i Aulum, og siden er hun som sunket i jorden.

Også Christina Hougaard bil er forsvundet. Det drejer sig om en sort Toyota Aygo med registreringsnummeret BB 20 727.

Politiet leder også efter hendes eksmand, Adam Hougaard, der heller ikke har givet livstegn fra sig siden slutningen af maj.

Midt- og Vestjyllands Politi formoder, at kvinden og hendes barn kan være rejst til udlandet. De er muligvis taget til Afrika, hvor hendes eksmand tidligere har været i en periode. Derfor er parret også efterlyst internationalt.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.