Hvidløg i numsen? Her er fup og fakta om populære sygdomsråd
Hvilke sygdomsråd er sande og hvilke er vandrehistorier? Få svaret og bliv hurtigere rask.
Hvidløg er godt for mange ting, men hjælper det mod forkølelse at proppe et fed op bagi?
Hvidløg er godt for mange ting, men hjælper det mod forkølelse at proppe et fed op bagi? Foto: SCANPIX arkiv


Af Nina Bendixen, Aller Media

Har du prøvet at dulme mavesmerter med cola? Eller har du smurt halsen med whisky i håb om at få halsbetændelsen til at gå væk?

Der er mange husråd, som efter sigende skulle hjælpe dig hurtigt af med snuen eller influenzaen, men hvilke råd er brugbare, og hvilke er det pure opspind?

Anne Louise Knudsen, klinisk diætist fra diætpiloten.dk, vurderer her en række af sygdomsmyterne.

Hjælper cola på dårlig mave?

Nej. Cola indeholder rigtig meget sukker, som maven ikke har godt af, så man kan faktisk godt få det værre, hvis man er uheldig. I stedet skal man spise A38, som indeholder bakterier, som er godt for tarmfloraen. Cultura kan gå an, men almindelige yoghurter har ikke den bakterie, der gør en forskel for maven, så det skal være A38.

Hvis det er sukkertrangen, der kalder, så kan en banan godt hjælpe, og har man diaré så er revet æble godt. Drys eventuelt lidt kanel på, for at give det lidt sødt i smagen.

Er du et A- eller B-menneske? Tag testen på Femina.dk

Hjælper whisky i teen eller varm whisky på ondt i halsen?

- Nej. Det har i hvert fald ikke nogen dokumenteret effekt. Hvis man har svært ved at sove, kan alkohol være med til at give den der knockout effekt, men det duer ikke at drikke for meget, for så holder alkoholen dig vågen. Så det vil jeg ikke anbefale.

Varme drikke gør, at sygdommen kan føles mere tålelig. De lindrer smerten i halsen, og man skal ikke undervurdere placebo-effekten.

Find den perfekte sovestilling, når du er forkølet: Se mere på Femina.dk

Hjælper det på sygdom at putte et ridset hvidløgsfed dyppet i olie op i numsen natten over?

- Nej. Når sygdommen først er i kroppen, så er det immunforsvaret, der skal hjælpes. Og selvom nogen måske tror, at det gode i hvidløget bliver optaget hurtigt i slimhinden i endetarmen, så sidder 70 procent af immunforsvaret i tarmen. Det gode i hvidløget bliver derfor kun optaget i kroppen, hvis man spiser det.

Der er mange lande, som bruger hvidløg som mirakelmiddel, og det kan bestemt ikke gøre skade at spise det. Så hvis man selv føler, at det hjælper, så skal man bare spise løs. Så får man også sengen for sig selv.

Forbered dig på efterårs-forkølelserne: Læs mere på Femina.dk

Hjælper et dampbad med kamille i?

- En skål varmt vand med kamille kan hjælpe til at løsne slim i bihulerne og er godt mod øjenbetændelse, hvis man sidder med hovedet over skålen med et håndklæde over. Men det forkorter ikke sygdomsperioden. Det dulmer kun symptomerne, men jo behageligere man kan gøre det for sig selv, når man er syg, jo bedre er det.

Kamille har en beroligende effekt, så det kan med fordel drikkes, inden man skal sove, hvis man har meget uro i kroppen.

Hjælper det at spise C-vitamin?

- Man kan ikke overdosere sig ud af en forkølelse. Hvis du spiser mere, end du kan optage, så tisser du det bare ud. Men inden du bliver syg, så kan det hjælpe at spise C-vitamin.

De fleste af os kan mærke, når sygdommen er på vej, og så er det her, man skal sætte ind med C-vitaminerne. Det giver et boost til dit immunforsvar. Det samme gælder for D-vitamin.

Hjælper naturlægemidler?

- Lige præcis det der hedder "rød solhat" (ichinea, red) også kaldet purpur solhat er et naturlægemiddel, som viser at have en virkning. Den kan forkorte sygdommen med et halvt døgn, og selvom det ikke lyder af meget, kan det have stor betydning, hvis man skal et eller andet og lige får et halvt døgn foræret. Man putter et par dråber i et stort glas vand og drikker det.

Se også:

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.