Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Hver tredje kommune dropper nye anlæg

Regeringens anlægsloft får hver tredje kommune til at opgive planlagt renovering eller nybyggeriet.

22. sep. 2012 kl. 10:04
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Væksten bliver kvalt inden den begynder. Derfor bliver regeringen nødt til at droppe anlægsloftet, der er et resultat af økonomiaftalen mellem KL og regeringen.

Det mener hovedorganisationen for 81 faglige forbund FTF.

- Det giver ingen mening, at regeringen holder fast i en alt for stram aftale for kommunernes økonomi. Derfor kan vi kun opfordre regeringen til helt at droppe anlægsloftet for 2013, siger Bente Sorgenfrey - formand for FTF.

Baggrunden er en undersøgelse, som FTF har foretaget blandt 54 af landets borgmestre.

17 har svaret, at de må stoppe eller udskyde anlægsprojekter. Det svarer til, at hver tredje kommune på grund af anlægsloftet opgiver planlagte renoveringer eller nybyggeri.

Anlægsloftet betyder, at kommunerne samlet set skal holde de samlede anlægsudgifter under 15,5 milliarder kroner i 2013. Overskrides budgetterne, er prisen en milliard kroner mindre i bloktilskud.

Den seneste opgørelse viser ifølge FTF, at kommunerne allerede har planlagt aktiviteter for 18 milliarder kroner. Kommunerne har sat penge af på budgetterne, men må bare ikke bruge dem.

- Derfor giver det ikke mening, at regeringen nu bremser alt for hårdt op i aftalen med KL. Kickstarten får slet ikke lov at virke. Det vil give mening at droppe anlægsloftet, siger Bente Sorgenfrey.

De 81 forbund i FTF har tilsammen 450.000 medlemmer, der er ansat i både den private og den offentlige sektor.

/ritzau/

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites