Sådan giver danskerne drikkepenge
Der er stor forskel på, hvor rundhåndede vi danskere er, når vi er på restaurant. En tredjedel af os giver aldrig drikkepenge.
Når regningen kommer, vælger hver tredje dansker at holde sig til beløbet på regningen og lægger ingen drikkepenge.
Når regningen kommer, vælger hver tredje dansker at holde sig til beløbet på regningen og lægger ingen drikkepenge. Foto: Colourbox/free


Maden var udsøgt, tjeneren rar og serviceminded. I det hele taget var det bare en hyggelig aften.

Men sådan skal det også være, og derfor giver jeg ikke drikkepenge.

Måske er det sådan, hver tredje dansker tænker, når de har været på restaurantbesøg herhjemme.

En ny undersøgelse, som analyseinstituttet Wilke har foretaget for Ritzau Fokus, viser, at tæt på hver tredje aldrig tilføjer drikkepenge på dankortautomaten eller efterlader lidt ekstra mønter på bordet, som det ellers er kutyme i mange andre lande.

Og det skyldes ikke, at vi er mere nærige herhjemme, mener relationschef i brancheforeningen Horesta Christoffer Susé.

- Det skyldes simpelthen den måde, vi har indrettet vores arbejdsmarked på. Personalet er ikke afhængige af, at gæsterne lægger 10 eller måske 20 procent, siger Christoffer Susé.

Der er dog heller ingen grund til at have dårlig samvittighed, hvis man ikke lægger en lille skærv til tjeneren, som hver syvende dansker rent faktisk gør hver gang.

Drikkepenge blev nemlig inkluderet i regningen med en overenskomst mellem tjenerne og restauratørerne tilbage i 1969.

Pludselig steg priserne derefter med 15 procent.

- Det, at folk ikke lægger drikkepenge, går meget godt i tråd med den måde, vi aflønner personalet på, siger Christoffer Susé og tilføjer:

- Der findes ikke noget, der er rigtigt og forkert.

Socialt kan det dog være en anden sag. For man kan hurtigt havne i en situation, hvor man føler sig presset til at lægge lidt til tjeneren, påpeger sociolog Poul Poder fra Københavns Universitet.

- Hvis nu man er ude at spise med sine kolleger, og en af dem foreslår at lægge lidt drikkepenge, så kan det være svært at sige, at dét har man ikke lyst til. Man vil jo ikke opfattes som en nærigrøv, forklarer han.

På den måde er drikkepenge et redskab, vi kan bruge til at påvirke omgivelsernes opfattelse af os.

- Sociologisk betragtet kan drikkepenge være et af de midler, vi bruger til at skabe et bestemt indtryk på andre. Det kan være med til at give indtrykket af, at man er ovenpå og generøs. Men det er der nok meget få, der vil stå ved, siger Poul Poder.

Ofte så handler det dog om noget helt andet. Der handler det om at udligne venligheden og gavmildheden. Lidt ligesom vi kender det, når vi giver hinanden gaver, forklarer Poul Poder:

- Hvis man synes, at man har fået noget mere, end man kunne forvente, så har man også lyst til at modsvare det. Det er sådan en socialpsykologisk mekanisme. Man vil gerne give igen, siger han.

 

Undersøgelsen:

Hvor ofte giver du drikkepenge i Danmark?

- Hver gang: 14,3 %

- Over halvdelen af gangene: 25,4 %

- Under halvdelen af gangene: 31,5 %

- Aldrig: 28,9 %

Når du lægger drikkepenge, hvor meget lægger du så?

- 10 procent af regningen: 32,2 %

- 15 procent af regningen: 3,6 %

- Lægger 10 kroner: 23,6 %

- Lægger 20 kroner: 24,4 %

- Lægger 30 kroner: 8,8 %

- Lægger 40 kroner: 3,3 %

 

- Lægger 50 kroner - 4,1 %

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.