Hver fjerde smittede dør af listeria
Syge og ældre er særligt i risikozonen for at blive smittet med en listeriabakterie.
I april er fem danskere blevet smittet med listeriabakterie-
I april er fem danskere blevet smittet med listeriabakterie- Foto: Colourbox/COLOURBOX.COM


I april er fem danskere blevet smittet med en listeriabakterie på blot en uge. To af de smittede er døde.

Læs her hvad listeriabakterien er, og hvem den oftest rammer:

* Bakterieslægten listeria er udbredt i jord, på planter, i spildevand, i tarmen hos dyr og mennesker samt i produktionsmiljøer.

* Bakterien findes i en lang række almindelige fødevarer. Det gælder især rå fødevarer, men varmebehandlede fødevarer kan også få bakterierne tilført efter varmebehandlingen.

* Det er overvejende personer, som er svækkede i forvejen, som bliver syge. Dødeligheden blandt de registrerede tilfælde er cirka 25 procent.

* Raske personer kan dog også blive syge af listeria, hvis der er meget høje koncentrationer af bakterien. Det er set ved tidligere listeria -udbrud.

* Oftest bliver patienterne indlagt med symptomer som feber, almen svækkelse og eventuelt diarré og opkast.

* Sygdommen rammer oftest personer over 60 år eller patienter med svækket immunforsvar. Hos gravide er der risiko for abort eller dødfødsel.

* Man kan mindske risikoen ved at spise varmebehandlet mad og opretholde god køkkenhygiejne samt overholde holdbarhedsdatoer og opbevaringstemperaturer for spiseklare fødevarer.

* I 2014 blev der konstateret i alt 73 tilfælde af listeria, hvoraf 16 smittede listeria patienter er afgået ved døden inden for 30 dage, efter at de blev smittet.

* I 2014 blev der solgt kødpålæg, der kunne være inficeret med listeria til mindst 100 detailkunder i Danmark.

Kilder: Fødevarestyrelsen, Statens Serum Institut, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi ved Københavns Universitet.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.